Pseudo-esoterisme
Det er næsten unødvendigt at gøre opmærksom på, at mens semi-esoterisme kan fungere som trædesten til ægte esoterisme, så er pseudo-esoterisme generelt en klar forhindring og en skævvridning af esoterismen. Pseudo-esoterisme kan klassificeres som okkult hokuspokus. I de esoteriske studier er mange lovende begyndere faret vild pga. pseudo-esoterisme, og derfor har de spildt deres tid og liv. Geomanti, kiromanti, tarotlæsning o.l. er udmærket for mennesker, der ønsker at bevæge sig ud på naturens tågede biveje. De kan være harmløse, interessante og endda nyttige i et vist omfang, men de repræsenterer ikke esoterisme, og deres terapeuter er ikke esoterikere. En smule succes i terapeuternes stræben kræver ikke høj kapacitet af hverken hjerne eller hjerte, men de er velegnede til at gøre mennesker indbildske og selvcentrerede, for denne leg med esoterisme giver indtryk af, at man kan forvandle et middelmådigt menneske til en åndelig mester – en troldmand. Et menneske kan mestre alle former for alternative kunstarter, og alligevel være længere væk fra ægte esoterisme end et uselvisk menneske, der ganske enkelt forsøger at vise andre mennesker kærlighed og udføre tjenestearbejde til gavn for sine medmennesker. Og hvis pseudo-esoterismens teknikker bruges til egoistiske formål, eller hvis de stimulerer forfængeligheden, vil terapeuterne være faretruende tæt på at bevæge sig ind på venstrehåndsvejen.[1]
_________________________________
[1] Venstrehåndsvejen bruges i åndsvidenskaben som en betegnelsen for en udviklingsvej, der modarbejder Jordens og menneskehedens evolution.
_________________________________
|