Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Videnskaben-og-den-historiske-Moses

VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES (3 af 8)


Forskningen reducerer Moses til blot en myte. Men bogserien, Attentatet på Moses, flytter Moses tilbage til sin plads i historien.

VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES (3 af 8)

Kilder og myter, og at skelne

”relativt” fra ”absolut”

 

Videnskaben-og-den-historiske-Moses-04

 

På baggrund af en række konkrete eksempler på, at en del af kritikerne uheldigvis har ladet egne profilering og teorier være hovedsagen frem for det behandlede emne, forekommer værkets omfattende evidens-materiale at have skabt frygt for, at accept af dets kunne medføre, at forhold i deres eget arbejder udsættes for tvivl?

1. Til den omhandlede historiske periode for Moses kendes der normalt ingen nøjagtig datering, men dateringerne i bøgerne beskyldes uden videre for at være uantageligt fejlagtige. Det er forkert. For forskningen holder ofte her fast på at datere ældre oplysninger til kun at være fra det (relative) tidspunkt, hvor de som senere fysiske kilde blev nedskrevet. Dette især fordi man ubeføjet har gjort de forhåndenværende og således kun relative dateringer for de gamle teksters nedskrivning til at være gyldig sandhed.

Men hvis man i stedet søger at tilnærme sig de pgl. historiske forholds virkelige, dvs. absolutte alder, kunne dette medføre en lidt ændret tidsregning for de pågældende egyptiske og jødiske historiske perioder. Dette kan hos mange forskere opleves som “uønsket”, fordi det kunne medføre flere omjusteringer inden for den ofte hidtidigt anvendte, såkaldt relative kronologi.

2. Uden dokumentation beskyldes bøgerne generelt for at fejlbruge kilder. Det er forkert. Bøgerne bruger bl.a. den metode, at man fordomsfrit undlader på forhånd at kassere tilsyneladende mærkelige og myteagtige kilder. Først undersøges det, om forhold i kildens beretning overhovedet kunne være realistiske i historisk praksis. F.eks. ved at tjekke tids-data (især astronomiske) i en kilde kan man selvsagt bedre hhv. præcisere eller afvise dens pålidelighed. Og kun hvis udfaldet findes rimeligt, kan det blive basis for at gå i hvert fald ét skridt videre i fortsat undersøgelse af kilden. Denne metode har kendte, højt respekterede forskere altid fulgt. Hvorfor vil man ikke acceptere det i dette tilfælde?

 

Videnskaben-og-den-historiske-Moses-05

 

3. Gang på gang kaldes det i visse forskeres kritik for en fejlanvendelse, når bøgerne bruger kilder, f.eks. rabbinerskrifterne, der er optegnet langt senere end tiden for det pgl. tema, som de behandler. Det er galt at påstå dette uden at undersøge konteksten (åbent fremlagt i bøgerne). Pointen for bøgernes brug af rabbinerskrifterne er, at der i de skrifter findes omtale af nogle i nutiden opdagede og − i historiske detaljer – dokumenterede begivenheder, der har fundet sted mere end 1000 år før, teksten dengang blev nedskrevet, men som de pågældende (overleverings) skrivere umuligt selv kan have oplevet eller haft kendskab til andet end netop som reference. I de tilfælde vil netop ingen kunne affærdige den rabbinske kilde som upålidelig eller fri fantasi.

(F.eks. i Nordeuropa kan stednavne være fra 500 til 2000 år ældre end registreret i vores ældste historiske kilder. Når en mundtlig tradition her kan være langt ældre end overleverede tekster, vil dog ingen insistere på at datere et stednavn, f.eks. byen Odense tilknyttet guden Odin, så udpræget sent som til det pgl. steds første skriftlige kilde herom måske i 1400-tallet).

4. Desuden − ved bøgernes undersøgelse af mindre udforskede områder, hvor der kun findes sparsomt eksisterende kilder, søger en del kritikere at begrunde afvisning af den fremlagte helhed med, at der ikke samtidig som “modspil” vises nogle modstridende kilder. Dette uanset, at det er præcis disse tilfælde, hvor de kilder ikke eksisterer. Når et undersøgelsesværktøj således rent automatisk trækkes frem, også hvor det, som her, netop ikke kan bruges, bliver det en noget parodisk procedure, der har mindre med forskning at gøre. Karakteristisk har de pågældende kritikere endnu ikke angivet og underbygget blot ét eksempel bag deres påstande om bøgernes fejlbrug af kilder.

Artikel-Videnskaben-og-den-historiske-Moses
Download-fil: VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES - Ove von Spaeth


Artikel-Videnskaben-og-den-historiske-Moses
Læsefil med vendbare sider: VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES