USA’s militær har interveneret andre lande i alt for lang tid. I 1898 beslaglagde man Filippinerne, Cuba og Puerto Rico fra Spanien. Og i 1917-18 blev man viklet ind i Første Verdenskrig i Europa. I første halvdel af det 20. årh. blev den amerikanske flåde gentagne gange sendt til ”protektorater” som f.eks. Nicaragua, Honduras, Panama, Haiti og Den Dominikanske Republik. Alle interventionerne handlede reelt om at beskytte handelsinteresser, og mange interventioner resulterede i massive tab af civile, oprørere og soldater. Mange af de tilfælde, hvor man indsatte amerikanske kampstyrker, er dokumenteret i ”A History of U.S. Military Interventions Since 1890”.

Pearl Harbor den 7. december 1941

Amerikansk engagement i Anden Verdenskrig (1941-1945) blev udløst af et overraskelsesangreb på Pearl Harbor og af frygt for aksemagternes invasion af Nordamerika. De allierede bombefly angreb ikke alene fascisternes militære mål, men desuden tæppebombede man de tyske og japanske byer som f.eks. Dresden og Tokyo. Det skete bl.a. ud fra den antagelse, at hvis man lagde de civile områder i ruiner, ville man svække de overlevendes beslutsomhed, og man ville vende civilbefolkningen mod deres regimer. De fleste historikere er enige om, at effekten af tæppebombning er den stik modsatte. Tæppebombning medførte stigende civil støtte til aksemagterne og opbakning til forsvar af fædrelandet, og det forhindrede i stedet potentielle kupforsøg. Atombombningen af ​​Japan i slutningen af ​​krigen blev gennemført uden nogen form for forudgående signal eller advarsel, som kunne have forhindret hundredtusinder af uskyldige civiles forfærdelige vansiring og død.

Han overlevede atombombningen af Hiroshima den 6. august 1945

Krigen i Korea (1950-1953) var præget af omfattende grusomheder – både pga. de nordkoreanske/kinesiske styrker og de sydkoreanske/amerikanske styrker. Amerikanske tropper skød på civile flygtninge, der forsøgte at flygte til Sydkorea, sandsynligvis fordi man frygtede, at de var nordlige infiltratorer. Bombefly angreb nordkoreanske byer, og to gange truede USA med at bruge atomvåben. Og Nordkorea er stadig under samme kommunistiske regering, som da krigen begyndte. Under krisen i Mellemøsten fra 1958 blev den amerikanske flåde indsat for at dæmpe et oprør i Libanon, og Irak blev truet med atomangreb, hvis det invaderede Kuwait. Der er ikke mange, der har hørt om denne krise, som satte amerikansk udenrigspolitik på kollisionskurs med de arabiske nationalister, og som derfor ofte støtter regionens monarkier.