USA's tæppebombning af Baghdad

Det følgende år blev de amerikanske styrker udstationeret i den Persiske Golf efter Iraks invasion af Kuwait, og det vendte Washington mod USA’s tidligere irakiske allierede Saddam Hussein. USA støttede det kuwaitiske monarki og det muslimske fundamentalistiske monarki i nabolandet Saudi-Arabien mod det sekulære nationalistiske irakiske regime. I januar 1991 udløste USA og dets allierede et massivt bombeangreb mod Iraks regering og militære mål, som i intensitet overgik angreb under Anden Verdenskrig og i Vietnam. Over 200.000 irakere blev dræbt – de fleste civile. De døde i deres landsbyer, i nabolagene og i beskyttelsesrummene. Fastholdelsen af de amerikanske økonomiske sanktioner nedbrød de irakiske civiles sundhed og energi. Irakiske civile døde i hundredtusindvis iflg. FN-organer. Amerikanerne indførte også ”no-fly zoner”, og man fortsatte med stort set kontinuerlige bombardementer – men Saddam Hussein var i virkeligheden politisk styrket, selv om han militært var svækket.

200.000 irakere blev dræbt - endnu flere blev lemlæstet

I 1990’erne gennemførte det amerikanske militær en række af de såkaldte ”humanitære interventioner” under påstand af, at man ville beskytte civile. I 1992 var det først og fremmest indsættelse af tropper i den afrikanske nation Somalia, som var splittet af hungersnød og en borgerkrig mellem klaner og krigsherrer. I stedet for at forblive neutral, valgte de ​​amerikanske styrker side, og man støttede den ene fraktion mod en anden, og derfor bombede man et Mogadishu-kvarter. Rasende folkemængder, bakket op af udenlandske arabiske lejesoldater, dræbte 18 amerikanske soldater, og tvang dem til tilbagetrækning fra landet.

 US Blackhawk helikoptere blev skudt ned af somaliere.
18 US-soldater blev dræbt, og ligene af flere
blev trukket gennem Mogadishus gader.

Andre såkaldte ”humanitære interventioner” var centreret i Balkan-regionen i Europa efter 1992-opløsningen af ​​den multietniske sammenslutning af Jugoslavien. I tre år iagttog amerikanerne, at de serbiske styrker dræbte civile muslimer i Bosnien, før man indledte de afgørende bombetogter i 1995. Selv på det tidspunkt blev der aldrig grebet ind for at standse de kroatiske styrkers grusomheder mod muslimer og de serbiske civile. De kroatiske styrker blev i stedet hjulpet af USA. I 1999 bombede USA Serbien for at tvinge præsident Slobodan Milosevic til at trække styrkerne fra den etniske albanske provins Kosovo, som var kastet ud i en brutal etnisk krig. Bombningen intensiverede de serbiske udrensninger og drab på albanske civile fra Kosovo, og det kostede tusindvis af serbiske civile livet, selv i byer, der var kraftigt imod Milosevic. Da NATO’s besættelsesstyrke gjorde det muligt for albanerne at flytte tilbage, gjorde de amerikanske styrker lidt eller intet for at undgå lignende grusomheder mod serberne og andre ikke-albanske civile. USA blev betragtet som en forudindtaget spiller – selv af den serbiske demokratiske opposition, som væltede Milosevic det følgende år.

Nato bomber Jugoslavien