I Alice A. Baileys bøger omtales én enkelt universel verdensreligion adskillige gange. Verdensreligionen vil være en religion, som ”vil være tilstrækkeligt til at opfylde menneskets behov mange århundreder fremover, og mennesket er blevet forberedt ved hjælp af alle tidligere verdensreligioner”.[1] Men det er snarere ”platformen” til religionen og ikke selve konceptet, der er i fokus i artiklen. Det vigtige ord er i virkeligheden lånt fra en kendt bog,[2] som forudser, at:

Verdenstjenere inden for religionsområdet vil formulere den universelle platform for den nye verdensreligion. Det vil være et værk, der er baseret på kærlig syntese, og det vil understrege fællesskab og åndens enhed. Platformen til den nye verdensreligion vil blive skabt af mange grupper, der arbejder under Kristi inspiration.

Måske kan den første opfordring komme fra de fem åndelige centre i New York, London, Geneve, Darjeeling og Tokyo, og forslagene vil i god tid blive returneret til de samme centre?[3] På den måde bliver arbejdet universel fra begyndelsen.

Men kan projektet så begynde? Det vil tage mange år at finde den rigtige balance i sådan en bog. Og det vil tage flere år at perfektionere ordlyden − og endnu længere tid før bogen med største omhu kan oversættes til de nødvendige sprog. Derfor er svaret, at spørgsmålet helt sikkert er det, som blev fremsat i bogen Tomorrow’s God.[4] I bogen fortæller Gud, at ”på det kritiske tidspunkt” i menneskehedens historie, er det et af Hans formål at fortælle om den ”nye åndelighed” …

”− om den form for tro, som menneskeheden vil skabe, om den slags overbevisninger, som menneskeheden vil tage til hjertet engang i fremtiden − og menneskeheden opfordres til at skabe fremtiden i det aktuelle øjebliks NU”.

Den afgørende diskussion om problemerne med realiseringen af de fire konkrete idéer er af en anden type, end de diskussioner om problemer, man har haft tidligere. Alligevel kan en fuldstændig forening af menneskeheden i sidste ende afhænge af dem. ”Gruppeantahkaranaen[5] vil lidt efter lidt komme til syne i form af de mange lystråde, som verdens aspiranter, disciple og indviede væver – det er den bro, der gør det muligt for menneskeheden som helhed at kunne abstrahere fra stof og form”.[6] ”Menneskehedens tanker vil i vid udstrækning være fokuseret på Djwhal Khuls kraftfulde 3. kapitel i Problems of Humanity, med titlen ”Problemet med kapital, arbejde og beskæftigelse”.[7]

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: The Externalisation of the Hierarchy, p. 390

[2] Alice A. Bailey: The Reappearance of the Christ, pp. 158f

[3] Hvordan centrene opbygges og arbejder − se Alice A. Bailey: The Externalisation of the Hierarchy, pp. 675 og 678

[4] Neale Donald Walsch: Tomorrow’s God, p. 113

[5] Antahkarana er broen mellem det højere og det lavere tankesind – dvs. det indre redskab, som fungerer imellem dem.

[6] Alice A. Bailey: The Rays and the Initiations, p. 497

[7] Alice A. Bailey: Problems of Humanity, 3. kapitel

_________________________________