Duaden eller dualiteten udtrykker idéen om adskillelse og polarisering − eller ”opposition”. I egyptisk kosmologi er duaden et almindeligt begreb, og det forekommer i relieffer med motiver og funktioner, der danner par – f.eks. mandlige og kvindelige, pluspol og minuspol, aktive og passive, himmelske og jordiske osv. Det, der er anderledes ved den egyptiske duade, er, at den som regel refererer til komplementære kræfter i stedet for modstridende. Princippernes enhed eller syntese ligger også implicit i den egyptiske idé.

Triade[1] betyder trehed eller trefoldighed. Triaden er et hyppigt motiv i egyptisk ikonografi.[2] Triaden repræsenterer afslutningen på den proces, der opstår fra monaden, og som syntetiseres i duaden plus en synkronisering af relaterede kræfter. Triade betyder også udveksling af energi og balance som et kreativt udtryk. I en ”familie” er det udtryk for et specifikt indflydelsesområde. (Se sidste side).

Kvadratet, firtallet eller firfoldighed findes i både himmelske og jordiske verdener, og firtallet angiver materialisering af bestemte kræfter. Kvadratet betyder opretholdelse af naturlige kræfter f.eks. i motiver som de fire vinde. Princippet om at opretholde, beskytte og bevare er også knyttet til firtallet, som f.eks. manøvrerne i Himlen (urhavet) ved hjælp af de fire styreårer.

_________________________________

[1] Triade er en gruppe, der består af tre enheder – jf. trimurti og Treenighed.

[2] Ikonografi er en kunsthistorisk disciplin, der beskæftiger sig med kunstværkers motiver, allegorier og symbolik.

_________________________________