Neterus toogfyrre principper repræsenterer en skabelon, som manifesterer sig på en lang række erfaringsniveauer – eksempelvis Egyptens hellige geografi (navnene), de toogfyrre dommere, der afgjorde sandheden (etik), og de toogfyrre Neteru eller guddommelige billeder (menneskelige kræfter og kvaliteter) − blot for at nævne nogle få.

Toogfyrre er et multiplum af syv. Alle drægtighedsperioder i pattedyrs liv er underlagt månecyklusserne, der er relateret til syv. Men tallet toogfyrre symboliserer også Solens forholdsmæssige afstand til Saturn − den sidste af de naturlige kræfter i den hellige astronomi.

De gamle egyptere brugte, hvad der senere kan beskrives som den pythagoræiske progression, som fastsætter numeriske proportioner og tilsvarende kvaliteter til hver af de kendte ”planeter”. Hvis man begynder med Solen, hvor der sættes lighedstegn mellem enhed eller tallet ét i den hellige astronomi, har man et udtryk for ånd og bevidsthed. Planeterne er udstrålet fra Solen, og de repræsenterer derfor de kræfter og kvaliteter, som man bruger, når man vil udtrykke den solare funktion. Merkur, den planet, der er tættest på Solen, symboliserer intelligens eller tallet syv. Venus er indbegrebet af princippet om tankeforbindelser eller tallet fjorten. Jorden/Månen regulerer princippet om følelser eller tallet enogtyve. Mars repræsenterer princippet om handling og tallet otteogtyve. Jupiter personificerer vækst og tallet femogtredive, mens Saturn står for en manifestationscyklus eller afslutning og tallet toogfyrre.

Den egyptiske triade Osiris, Horus-barnet og Isis – eller
Faderen, Sønnen og Moderen – som de første kristne
kopierede og kaldte Faderen, Sønnen og Helligånden.
Faderen symboliserer ånden, Moderen symboliserer stoffet
(æteren) og Sønnen symboliserer bevidstheden.