Myrderier i krig
Hvad med myrderier i krig? En nation tolererer ikke tyveri, men hvis man forsøger at stjæle et andet folks land, siger man, at man annekterer, og så er det mærkelig nok den stærke nations ret over for den svage. Det er tankevækkende, at tyveri forandrer karakter, bare det udføres i stor målestok. Ingen nation accepterer mord inden for statens grænser, men hvis mordene begås over for andre staters soldater, bliver mord til krig. Morderne forvandles nu til krigshelte. Er det ikke tankevækkende, at man retfærdiggør mord ved mangedobling?
Der findes situationer, hvor menneskeheden kaster sig ud i systematiske myrderier i stor stil. Disse situationer kaldes for krig. Når mennesker myrder medmennesker i krig, sker det med landets lederes accept. Man er derfor overbevist om, at man slår ihjel for en retfærdig sag – og det er modstanderne sandsynligvis også. Menneskeheden bruger ufattelige ressourcer på at kunne gennemføre disse massemyrderier så hurtigt og effektivt som muligt. Våbenindustrien har gjort muligheden for massemord og massedestruktion så effektiv, at planeten kan lægges i ruiner adskillige gange.
Grundlaget er adskilthed
Det psykologiske grundlag for alle krige er dybest set følelsen af adskilthed. Denne grundlæggende individualistiske og egoistiske holdning fører til alle de sekundære årsager til krig …
- grådighed, der skaber økonomiske katastrofer
- had, der skaber nationale og internationale spændinger
- grusomhed, der skaber lidelse og død
Krig fra en planetarisk synsvinkel
Krigens rødder er derfor dybt forankret i menneskeheden, for de fleste menneskers liv er styret af individualisme, egoisme og adskilthed. Men hvad sker der, hvis man løfter sig op over det almindelige menneskes hverdagsbevidsthed, og forsøger at betragte krigen og dens grusomme myrderier fra en planetarisk synsvinkel?
”Krig kan være og er massemord, hvor motivet er forkert. Det kan også være opofrelse og rigtig handling, hvor motivet er rigtigt. At slå et menneske ned som er ved at myrde en forsvarsløs person regnes ikke for mord karmisk set. Princippet er det samme, hvad enten det drejer sig om at dræbe en, som er ved at myrde, eller bekæmpe en nation, der går i krig mod forsvarsløse. Det fysiske middel, som det onde bruger til egoistiske mål, kan også anvendes til gode formål … Krig er altid et onde, men det kan være det mindste af to onder.”
Alice A. Bailey: Hierarkiets fremtræden, s. 182
|
