Tilværelsens fundamentale enhed
Uanset hvad man studerer i Den Hemmelige Lære, skal man i tanken − som basis for tænkeevnens arbejde − fastholde følgende ideer:
a) Tilværelsens fundamentale enhed
Denne enhed er noget helt andet end den almindelige forestilling om enhed − f.eks. som når man siger, at en nation eller en gruppe er forenet … eller at en plante er forbundet med en anden med magnetiske kraftlinjer eller noget tilsvarende. Det er ikke dét, der tales om. Læren går ud på, at tilværelsen er én ting − ikke en samling af ting, der er forbundet med hinanden.
Fundamentalt er der én væren. Denne væren har to aspekter − et positivt og et negativt. Det positive er ånden eller bevidstheden. Det negative er stoffet eller substansen, som er bevidsthedens redskab. Denne væren er det Absolutte i dets primære manifestation. Da det er absolut, er der ikke noget uden for det. Det er Alværen. Det Absolutte er udeleligt, for ellers ville det ikke være absolut. Hvis man kunne skille en del ud fra det Absolutte, kunne det resterende ikke være absolut, fordi det straks ville blive muligt at foretage en sammenligning mellem det og den del, der er udskilt. Sammenligning er uforenelig med forestillingen om noget absolut. Det er derfor klart, at denne fundamentale Ene Tilværelse eller Absolutte Væren må være virkeligheden i enhver form, der eksisterer.
De fleste vil sandsynligvis have svært ved at forstå det, men H.P. Blavatsky sagde:
"Åndsvidenskaben er for de, der kan tænke, eller for de, der kan tvinge sig selv til at tænke − ikke for de mentalt dovne."
Atomet, mennesket og guden er hver for sig både adskilte og kollektive, og i deres inderste væsen er de den Absolutte Væren, der er deres virkelige individualitet. Det er denne idé, der altid må være til stede som fundament for tænkningen for at skabe grundlaget for enhver forestilling, der opstår under studiet af Den Hemmelige Lære. I samme øjeblik man slipper den (og det kan meget let ske, når man er optaget af et af den esoteriske filosofis mange komplicerede aspekter), opstår forestillingen om adskilthed, og studiet mister sin værdi.
|