Energi følger tanken
Alt, hvad du er imod, afskærer dig fra fred
Man skal derfor beslutte sig for at leve på baggrund af positive livsholdninger. Man skal være for og ikke imod. Hvis man er imod terrorisme og krig, bliver man selv en del af problemet. Så bliver man bare endnu en kriger, der kæmper for sin overbevisning. I stedet for at være imod krig og terrorisme skal man forsøge at være for fred. Hvis man går ind for fred, leder man sine tanker og derfor også sine handlinger i en fredelig retning.
Man skaber fred ved ikke at være modstander af noget!
Når man fokuserer på noget, som man går ind for, forstørrer man det i sit personlige liv. Hvis man er modstander af noget, forstørrer man også det – og man bliver krigerisk og splittet.
Der ligger store muligheder i denne tanke. Det, man er modstander af skaber modstand. Alt, hvad man er tilhænger af, kan omformuleres på en måde, så man bliver tilhænger af dets modsætning. Hvis man kan sige, hvad man går ind for, fokuserer man på mulighederne for en positiv forandring. Og når man fokuserer på noget, vokser det. I stedet for at være imod krig ved at deltage i endnu en militant modkampagne, skal man i stedet støtte organisationer, der arbejder for fred.
Man forstørrer alt, hvad man er for eller imod
Man medvirker selv til at forstørre alt, som man er for eller imod. Derfor er det ikke svært at finde ud af, hvor man skal sætte ind. Hvis man vil arbejde med noget, man holder af, skal man friske sine standpunkter op hver dag. Man skal fortælle sig selv, hvad man går ind for, for så ved man, hvad der forstørres positivt i livet. Hvis man fortæller sig selv, hvad man er modstander af, så ved man, hvad der forstørres på en destruktiv måde.
|