Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

ALICE ANN BAILEY
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Alice-Ann-Bailey-pioner-Erik-Ansvang

ALICE ANN BAILEY (8 af 9)


I åndsvidenskaben er der en markant skikkelse - Alice A. Bailey. Hun var kanal for den tibetanske mester Djwhal Khul, og fra ham modog hun 12.000 sider avanceret esoterisk materiale.

ALICE ANN BAILEY (8 af 9)

Problemet med Det Teosofiske Samfund

 

Men hvad med forholdet til Det Teosofiske Samfund? De første kapitler af den første bog Initiation, Human and Solar (eller Indvielse, som den hedder på dansk), blev bragt i Det Teosofiske Samfunds blad The Theosophist.

Det Teosofiske Samfund havde en indisk iagttager og hjælper i USA, som mødte Alice A. Bailey. Hun læste de første kapitler, og blev så begejstret for stoffet, at man lovede, at man ville bringe hvad som helst, der kom fra denne kilde i The Theosophist. Ja − man var faktisk forberedt på at udgive hele forfatterskabet på dette tidspunkt.

Men der var ufattelig meget jalousi og misundelse omkring Alice A. Bailey blandt Det Teosofiske Samfunds medlemmer. På dette tidspunkt var der en udpræget "hakkeorden" i organisationen. Og Alice A. Bailey havde foretaget sig noget, som i disse medlemmers øjne var utilgiveligt, og som skabte et voldsomt modsætningsforhold.

 

Alice-Ann-Bailey-11-åndsvidenskabelig-tænker-og-pioner

Rakoczy       Morya        Manuen       Koot Hoomi       Hilarion

 

Mesterportrætterne

En dag kom hun ind i Det Teosofiske Samfund i USA. Hun kom ind i det værelse, hvor portrætterne af mestrene hænger på rad og række. Og der opdagede hun pludselig mesteren Koot Hoomi, som havde besøgt hende, da hun var 15 år gammel. Men dengang vidste hun ikke, hvem han var. Da hun så billedet, gik det op for hende, at det var mesteren Koot Hoomi, og hun udbrød højt og tydeligt ...

 

" – jamen, ham kender jeg …

det var ham, der kom og besøgte mig".

 

Og Det Teosofiske Samfunds medlemmer blev grønne af misundelse. At møde og tale med en af mestrene, er jo noget af det højeste, man overhovedet kan forestille sig, når man beskæftiger sig med teosofi. Og så kommer denne unge opkomling ind i organisationen og siger, at hun har mødt Koot Hoomi – og antyder måske også, at hun har et arbejde, hun skal udføre for ham.

Resultatet var, at misforholdet og misundelsen blandt medlemmerne blev så voldsomt, at Annie Besant blev tvunget til at afbryde samarbejdet med Alice A. Bailey. Det var sandsynligvis årsagen til, at hun meddelte Alice A. Bailey, at Det Teosofiske Samfund ikke ville bringe yderligere materiale fra Alice A. Bailey i The Theosophist. Der udkom i hvert fald ikke mere i Det Teosofiske Samfunds blad.

 

Alice-Ann-Bailey-12-åndsvidenskabelig-tænker-og-pioner

Artikel-Alice-A-Bailey-Åndsvidenskabelig-pioner
Download-fil: ALICE ANN BAILEY - tænker og pioner - Erik Ansvang


Artikel-Alice-A-Bailey-Åndsvidenskabelig-pioner
Læsefil med vendbare sider: ALICE ANN BAILEY - tænker og pioner