Lad os antage, at det vil vare mellem 10 og 196 år, hvis man bruger historien som guide. Hvordan vil denne jihad blive udløst? Forudsætningerne er, at den opfattes som en krig imod islam. Hvad er forudsætningen for, at den opfattes som en krig imod islam? Det afgøres netop af forskellen mellem politiaktion og en militæraktion. Hvis disse aktioner var godkendt – ikke af Sikkerhedsrådet – men af Den Internationale Domstol, som simpelthen lod 100.000 soldater gennemsøge Afghanistan fra den ene ende til den anden på samme måde som en politistyrke ville bevæge sig vifteformet gennem en skov for at fange de skyldige og stille dem for retten og afsløre dem i en retssag – det ville ikke blive betragtet som en krig imod islam. Den måde, det har udviklet sig, er at gå til grænsen. Når man hertil føjer bombningen af Irak, af Bekaa-dalen i Libanon, tilføjer nogle bombninger i Libyen, så er bægeret fyldt. Det er for alvor at lege med ilden. Med andre ord – prognosen er ikke specielt positiv.

Herefter drejer det sig om prognosen for den anden aktionsform. Prognosen vil være, at hvis de syv politiske punkter blev gennemført, ville flere hundrede millioner muslimer omfavne USA. De ville omfavne amerikanerne overalt. Ja − selv for mindre end det, der er nævnt, for læg mærke til, at det ikke er et spørgsmål om en smule fødevarehjælp. Det er et spørgsmål om en anerkendelse af, at man har en sag. At man har fattet budskabet. At man har forstået, at der er gjort noget forkert. At man er parat til at undskylde. At man er imødekommende.

Den hårde kerne

Vil det påvirke den hårde kerne – altså de mennesker, der er så stivnede i deres had, at USA intet kan gøre, der kan påvirke dem? For der vil være en hård kerne. Det er svært at sige. Man kan ikke se bort fra denne mulighed, men det vil være en isoleret kerne. Og sandsynligvis vil deres egne vende sig imod dem. Et af problemerne er, at bin Laden ikke blev udleveret.

Han var ikke nem at finde. Han kunne nemt skjule sig. Hans skæg skulle bare klippes en smule, og så kunne han let skjule sig mellem 2 millioner i det omgivende trossamfund. Hvis han ønskede at udvide det til 4 millioner, kunne han trimme skægget lidt mere, og måske ændre frisuren, og herefter ville han være ret vanskelig at genkende. Han kunne have helt andre strategier, der var betydelig mere intelligente, men under alle omstændigheder er det ufatteligt dumt, at føje den dumhed det er, at give en enkelt person skylden, til dumheden om forestillingen om eksistensen af en verdensterrorisme. Det er alene udtryk for Vestens overdrevne individualisme. Denne tankekonstruktion siger intet positivt om intelligenskvotienten hos de, der har konstrueret den. Ærlig talt − det er en fornærmelse at fortælle verden sådan en historie.