På dette tidspunkt i studierne vil det være rigtigt at belyse to spørgsmål, der meget ofte stilles vedr. "som-om"-metoden. Er det ikke en løs påstand, spørger nogle, at man kan forædle noget ikke-eksisterende? Og resulterer denne metode ikke i et blændværk, hvor man tror, man har overvundet noget, og det har man i virkeligheden ikke?

Med disse spørgsmål overser man det grundlæggende i teknikken. Som iagttager har man erkendt blændværket og besluttet hvilken teknik, der skal benyttes til at modvirke det. Og desuden må denne holdning hos den neutrale iagttager, som styrer det, opretholdes for at kunne gennemføre forsøget med succes. F.eks. − på trods af, at man i er bange, så handler man "som-om", man ikke er bange. Man ved, hvad man gør. Selvom denne holdning opretholdes korrekt, så må man ikke tro, at man har fjernet blændværket. Der er absolut ikke tale om selvbedrag.

Et andet synspunkt er, at man ikke kan vente til man har overvundet et blændværk med at indtage en positiv holdning til det. Det gælder alle fremskridt, at man skal tænke fremad mod det mål, man ønsker at nå. Det gælder al udvikling, alle opdagelser og alle resultater. Først fanges visionen om det, der skal udføres, og det medfører, at tankesindet udsender en "pil". Derefter styrkes denne tilstand ganske langsomt ved hjælp af både den skabende tænkning og den fysiske og astrale indsats for at nå frem til det, der udbygger og konsoliderer indsatsen ved hjælp af fokusering og invokation.

Invokationen medfører, at skabende kraft kommer til hjælp. Påkaldelsen etablerer kraften i tankerne og styrker holdningen ved at vække en følelsesmæssig respons til den egenskab, der påkaldes. Frem for alt er det en viljeshandling, og når viljen deltager, er man godt hjulpet i kampen mod blændværket.

Tanken om, at man ikke skal lade "som-om" man er noget, man ikke er, er en overforenkling, der ikke tager menneskets mangfoldige natur i betragtning. Menneskets forskellige aspekter virker på mange måder. Man styres ikke af ét bestemt blændværk i alle legemer. Det er i hvert fald meget sjældent. Og derfor er det ikke hypotetisk at handle i overensstemmelse med de højere begreber og idealer.

De mennesker, der protesterer mod "som-om"-teknikken med den begrundelse, at den er en løs påstand, giver udtryk for et andet blændværk − blændværket vedr. oprigtighed. Det er et af de "højere" blændværk, men det er godt at kunne gennemskue det og vide, at det kan have uheldige og nogle gange katastrofale konsekvenser.

Oprigtighed betyder ikke, at man skal give luft for enhver tanke og slippe alle følelser løs. Det er ikke andet end en impulsivitet og en primitiv holdning hos mennesker, der ikke er begyndt at arbejde med sig selv. Ægte oprigtighed betyder trofasthed til principper og idealer, og det medfører ikke, at man forsvarer aggressive adfærdsmønstre og heller ikke ubehagelige udtalelser, der ofte kommer fra mennesker med dette blændværk.

Derfor er "som-om"-teknikken ikke en form for selvbedrag eller for med fuldt overlæg at bedrage andre. Man kan endda helt åbent indrømme et blændværk − f.eks. at være bange, utålmodig eller nedtrykt og alligevel erklære, at man vil fortsætte "som-om" man ikke er det. Det kan betragtes som en "nødløsning" på grund af omstændighedernes pres, men det er en nyttig teknik, så længe man forsøger at løse problemet med at fjerne blændværket fuldstændigt. For at kunne gøre det, kræves der forskellige andre metoder.