Ud over den personlige ambition, kan den gruppe, det ambitiøse menneske tilhører, være fokus for overdreven ambition. Diktatorer og nationale ledere er ambitiøse på deres folks og nations vegne. De stræber efter at udvide territorierne og som konsekvens at dominere andre nationer. De er så optaget af det, at det ofte kræver total selvopofrelse, for al deres energi investeres i at nå dette mål. Disse mennesker påtager sig et enormt stort ansvar og løber en stor risiko. Ambition kan meget nemt føre til destruktive handlinger, og historien indeholder mange dramatiske eksempler.

Heldigvis er det kun få mennesker, der kommer i en position, hvor blændværk vedr. ambition kan få katastrofale følger i et større omfang, men man skal vide, hvordan det virker både på en gruppe, en nation og på et enkelt menneske, så man ikke løber den risiko selv at blive indfanget − sandsynligvis uden at vide det og med risiko for at bidrage til det.

Ambition er et blændværk, der er nemmere at få øje på hos andre end hos sig selv, og det kan ligesom blændværk vedr. autoritet være forbundet med både et åndeligt liv og med åndelig udvikling set fra personlighedens synsvinkel. Jo højere niveauet er for et blændværk, jo vanskeligere er det at få øje på, og åndelig ambition − selvom den forekommer i en meget subtil form for begær efter personlig succes − kan på snigende måde fordreje en ægte højere motivation.

5. Blændværk vedr. stolthed og overlegenhed

Stolthed og overlegenhedsfølelser er blændværk, der er nært forbundet med ambition. Mennesker overvurderer nemt sig selv og det, de har opnået, og ser ned på andre, der ikke har opnået særligt meget og betragter dem som mindreværdige. Denne tendens kan begynde med et behov for at "hævde sig", men den kan udvikle en regulær overlegenhedsfølelse. Hvis det er tilfældet, soler man sig i blændværket og stimulerer det med den tilfredsstillelse, som holdningen giver.

Mennesker, der har et stolthedsblændværk, kan ikke fordrage overlegenhed hos andre. Denne reaktion er særligt dominerende i nutiden. Den viser sig som uvilje over for mennesker, der er dygtigere end dem selv, og de forsøger at nedgøre dem på alle mulige måder. Som en vippe går den enes personlige overlegenhedsfølelse op, når en andens overlegenhed går ned. Det er den almindelige metode til "at få sandheden frem" om fortidens historiske skikkelser, at finde alle deres svagheder, og gøre dem ringere end de var, og ligefrem ignorere det, de opnåede. Det skyldes i høj grad denne holdning.

Det er både naivt og uretfærdigt, fordi de ofte har udrettet noget på trods af deres svagheder og mangler. De skulle i virkeligheden værdsættes endnu højere, fordi de overvandt disse forhindringer og fuldførte store ting. Man skal også huske, at mennesker fungerer på forskellige niveauer, så selvom man har svagheder og endda fejl på ét niveau, så kan man opnå meget på et andet.

Den almindeligt udbredte tendens med at nedgøre andre har Rabindranath Tagore givet udtryk for med ordene:

Ildfluen sagde til stjernerne:

"Astronomerne siger,

at den dag vil komme,

hvor I vil blive udslettet".

Stjernerne svarede ikke.

For mennesker uden særlige muligheder eller evner tager dette blændværk ofte form som stolthed over at eje ting. Det er det, der ligger bag talemåden "at være på højde med naboen". Selvom det tilsyneladende er et mindre blændværk, så gør det ofte skade. Udover den dårlige følelse, det skaber, bruges hele livet til at skaffe sig stadig flere penge, få endnu højere status, smartere biler, større huse og flere og flere ting. Det stimulerer stoltheden, og dette værdiløse imperium opbygges ofte på bekostning af helbred og ægte livsglæde og livsudfoldelse.