Selvhævdelse og mindreværd
To forskellige mennesketyper er disponerede for dem. Den første type er de, der har en medfødt egoisme, er autoritative og "viljestærke" i personlig forstand. Den anden type er mennesker, der har en iboende svaghed. Det ved de, og de føler sig vrede og såret over det. Det tvinger dem til at overkompensere for svagheden ved at vise og bevare magten. Et eksempel er den egoisme og aggression, der nogle gange ses hos mennesker, der er små af vækst. De har en tilbøjelighed til at føler mindreværd. Alfred Adler[1] har udarbejdet en seriøs redegørelse om denne psykologiske mekanisme og oplyser, at forskellige former for "mindreværdskomplekser" kan snige sig ind i forbindelse med de forskellige former for aggression og selvhævdelse.
Disse to modsatte årsager til "positive" former for blændværk skal man huske, for det kan være en hjælp når man skal vælge og bruge teknikkerne til at bearbejde dem, så man forstår oprindelsen til de blændværk, man prøver at nedbryde.
Der findes mange blændværk i den "positive" kategori, men kun nogle få kan nævnes her. Eksemplerne kan imidlertid illustrere de mange variationer, der findes med denne "positive" tendens. Det giver et billede af de forskellige former, de kan antage, og viser, hvordan de kan styres og nedbrydes.
1. Blændværk vedr. magt
Blændværk vedr. magt er en overdreven og fordrejet manifestation af den normale trang til selvhævdelse. Magt giver både en intens subjektiv tilfredsstillelse og gør det muligt − i det mindste midlertidigt − at opleve succes eller at få fat i ting, man begærer. Blændværket kan overskygge et menneske i en grad, så det ligefrem besættes af det. Et godt eksempel var Friedrich Nietzsche, for hans vilje-til-magt[2] havde meget ulykkelige konsekvenser.
Den eftertragtede magt kan forekomme på tre forskellige måder:
- Over mennesker, der skaber blændværk vedr. autoritet.
- Over naturkræfterne.
- Over stoffet.
De sidste to punkter skaber blændværk vedr. effektivitet og teknologi.
Teknikken til rigtige proportioner, der blev belyst i anden instruktion, vil være en værdifuld øvelse for alle, der opdager, at de har dette blændværk vedr. magt eller en tendens i den retning. Som Theodore Roosevelt sagde, det "skal have den plads det skal have", og så vil man se sig selv i et mere realistisk perspektiv. Forædling af modsætningen er også en af hovedteknikkerne til bearbejdelse af dette blændværk. (Se senere i denne instruktion).
_________________________________
[1] Alfred Adler (1870 i Wien - 1937 i Aberdeen) var østrigsk psykoanalytiker, som skabte begrebet mindreværdskomplekser.
[2] Formentlig det vigtigste aspekt af Friedrich Nietzsches billede af menneskets psykologi opstår i "viljen til magt", som Nietzsche anpriser som motivationen, der ligger til grund for al menneskelig adfærd.
_________________________________
|
