Relationen mellem en bil og dens fører kan benyttes til at belyse den rigtige relation mellem menneskehed og teknologi. Beslutninger om at bruge teknologi blev hurtigt udbredt, og teknologien skabte gennemgribende ændringer i menneskets liv. Og samtidig opstod der forskellige holdninger til den teknologiske revolution. Først skal der fokuseres på de yderliggående standpunkter.

Det ene yderliggående standpunkt repræsenteres af mennesker, der med stor entusiasme går ind for al teknologi og elektronik og for automatiske og computerstyrede systemer, der er konstrueret til at erstatte menneskets fysiske arbejde. Det modsatte yderliggående standpunkt er negativt. Det repræsenteres af mennesker, der har aversion mod teknologi. Aversionen er et resultat af de farer, som overdreven anvendelse af teknologi kan medføre. Mennesker med dette synspunkt frygter, at teknologien vil tvinge menneskeheden til at underordne sig, og at teknologien vil umenneskeliggøre mennesket, og derfor afvises al teknologi.

Et eksempel på ekstreme standpunkter er Henry David Thoreaus[1] totale afvisning af at have noget som helst at gøre med det teknologiske område. Han trak sig tilbage og levede et ensomt liv. Han byggede en primitiv hytte ved en skovsø. Hans tanker og erfaringer har han nedskrevet i sin bog Walden. Den er værd at læse pga. hans intellektuelle og moralske format, selvom hans anti-sociale holdning ikke kan anbefales.

Et andet eksempel er Mahatma Gandhi[2], der prøvede at motivere inderne til at lade være med at bruge maskiner. Han insisterede på, at de maskindrevne væve skulle udskiftes med de gamle håndvævemetoder, der er traditionelle i Indien. Hans forsøg mislykkedes, for man kan ikke genskabe fortiden. I virkeligheden blev Gandhis store discipel og beundrer Pandit Nehru tvunget til ikke alene at opgive forsøget, men også at erkende, at den industrielle udvikling i Indien skulle stimuleres. Gandhis velmenende fejltagelse er bevis på, at uanset om de gode intentioner tager udgangspunkt i åndelige principper, er det ikke tilstrækkeligt til at tage beslutninger, der både er rigtige og skaber succes.

I problematikken, der har relation til teknologi, hvor mennesker skal leve side om side med yderliggående for-eller-imod-standpunkter, er det vigtigt at etablere de rigtige relationer og proportioner mellem mål og midler. Bilfører-analogien er meget illustrerende. Den rigtige holdning til bilen er, at den er et middel til at komme nemt og bekvemt til bestemmelsesstedet. Begæret efter fart og ønsket om et statussymbol ("større og bedre") har intet med denne holdning. Motivet til at bruge teknologi rækker lige fra altruistiske til en kriminelle intentioner. En recorder kan f.eks. anvendes til at afspille smuk musik, optagelse af forretningsaftaler, personlig kommunikation eller til spionage og pengeafpresning.

Det er menneskeheden og ikke teknologien, der er årsag til problematikken. Størstedelen af teknologien letter besværet og sparer tid – f.eks. vaskemaskinen. Eller computerteknologien, der aflaster mennesket i alverdens arbejdsopgaver. Men teknologien kan ikke erstatte mennesket.

Norbert Wiener[3], en af opfinderne af kybernetik (videnskaben om styringsprocesserne i levende organismer, maskiner og samfund) har givet en vigtig advarsel. Han sagde:

"Himlen hjælpe os, hvis mennesket lader maskinen tage beslutninger og vejlede, uden at man først har undersøgt de love, der styrer dens funktion, og uden at have opnået sikkerhed for, om principperne i dens udførsel af opgaverne er acceptable".

_________________________________

[1] Henry David Thoreau (1817-1862) var amerikansk forfatter, naturelsker, transcendentalist, pacifist, skattenægter, etiker, forkæmper for slaveriets afskaffelse, filosof og fortaler for civil ulydighed som våben. Han satte pris på simpel levevis i naturen, som beskrives i hans bog Walden - Livet i skovene.

[2] Mahatma Gandhi (1869-1948) var indisk politiker og åndelig leder, der stod i spidsen for Indiens uafhængighedsbevægelse.

[3] Norbert Wiener (1894-1964) var amerikansk matematiker med et bredt forskningsfelt, men han var især aktiv inden for anvendt matematik med fokus på kommunikation, elektronik og computere.

_________________________________