Erkendelse af "nærvær" er et endeligt resultat af alle funktioner i det indre menneske, og det er meditation i sin dybeste betydning. Det gælder specielt i faserne med receptiv stilhed og kontemplation. Åbenbaring af "nærvær" kan også forekomme ved at højne sin opfattelse af skønheden i naturen, og ved at være vidne til de processer, der målrettet og med intelligens ligger bag skabelsen, udviklingen og opretholdelsen af alle levende former. Nærvær i mennesket − erkendelse af at alle er levende sjæle ("Kristus i dig") − bekræftes og holdes levende i bevidstheden af den smukke indiske hilsen "namaskara" ("Jeg hilser guddommeligheden i dig")

Virkningerne af en erkendelse af guddommeligt nærvær kan variere meget, for de svarer til graden af erkendelse, til den enkeltes tilstand og til det kulturelle miljø. På det mentale område kommer de til udtryk som indsigt, erkendelser, mening og hensigt, og i det følelsesmæssige område som en intens glædesfølelse, undren, taknemmelighed, kærlighed og hengivenhed. I det aktive område giver de impuls til, at man opgiver at bruge den personlige vilje og i stedet forener den med det, man fornemmer er Guds vilje og med det, der kulminerer i ordene "Ske Din vilje".

Det er blevet beskrevet med disse kloge ord:

"Til sidst lærer disciplen sig selv at kende som den, der (når disciplen er i inkarnation) styrer energierne. Han styrer dem fra den guddommelige iagttagers høje niveau ved at skabe indre afstand … kunne I blot forstå den fulde betydning og stå afklaret som den, der iagttager og styrer, så ville der ikke spildes kræfter, ikke være mislykkede tiltag, ikke være forkerte fortolkninger, ingen tilflugter på dagliglivets sidespor, ingen forvrængede og intet forudindtaget syn på andre, og frem for alt ikke mere misbrug af energier."

"Alle mennesker lever og udtrykker sig i og gennem den samme verden, der hele tiden er i bevægelse og påvirkes af indstrømmende og udstrømmende energier … dér arbejder disciplen. Disciplen bliver en bevidst styrende formidler. På det fysiske plan skaber disciplen det, der ønskes, og det der ønskes er at skabe et mønster og en form på forholdene, sådan som de er blevet skitseret af den store guddommelige arkitekt på den åndelige bevidstheds tegnebord … Derfor bliver disciplen stadig mere vidende om planen, som den eksisterer i det universelle sind, og om den hensigt, der motiverer Guds vilje."

Alice A. Bailey, Blændværk − et verdensproblem, s. 218-219