Intelligent forståelse
Nogle gange vil en aldrende aspirant/discipel efter mange års tjenestearbejde føle, at han/hun nu er kommet i en situation, der kan opfattes som statisk. Forklaringen er, at en bestemt type viden bremses, for den fysiske krop er ikke længere stærk nok til at modtage den. Et menneske, der har studeret åndsvidenskab i mange år ved, at man ikke skal vente på, at sjælen sætter en eller anden aktivitet i gang. Dette menneske ved, at opbygningen af antahkaranaen (forbindelsen til sjælen) primært er en opgave for personligheden, men processen understøttes af sjælen med respons fra triaden (ånden). Erfarne disciple ved, at de ikke kan læne sig tilbage og vente på, at indre oplysning opstår af sig selv.
Intelligent forståelse
I årenes løb har det enkelte menneske erfaret stadier, der har afdækket forståelse, bearbejdelse, påskønnelse og søgen, og det er begyndt at forvandle viden til visdom. Det menneske, der ikke fungerer på mentalplanet, opnår ikke visdom i kraft af mange leveår. Selvom disciplen har skabt et fundament for en god karakter og intelligente handlinger, er der stadig noget endnu højere og mere subtilt, der skal opbygges på mentalplanet.
Kundskab skal afløses af intelligent indsigt. Det betyder i virkeligheden, at man skal deltage aktivt i det guddommelige skabende arbejde gennem meditation, studie og tjenestearbejde, for den kreative ide skal omsættes til et potentielt ideal. Og derefter skal idealet udfoldes og realiseres i en eller anden form på det fysiske plan. For en discipel findes der ingen pensionsalder. Der er ingen hvilepause i disciplens arbejde. Eksempelvis dikterede Alice A. Bailey breve indtil kort tid før sin død.
|