Videnskabssociologi
Videnskabssociologi er studiet af, hvordan en videnskab praktiseres − dvs. i hvilken grad og på hvilken måde den styres af menneskelige og subjektive faktorer, der ikke har noget med de kriterier at gøre, som videnskabsteorien angiver. Den store videnskabssociologiske klassiker er naturligvis The Structure of Scientific Revolutions af professor Thomas Kuhn (1922-1996) (billedet), der er en af de mest citerede akademiske bøger. Han lancerede ordet paradigme i en ny betydning.
Et paradigme er en bagved liggende model, et mønster og en samlet enighed om:
- − det kundskabsfundament man skal tage for givet og ikke skal sætte spørgsmålstegn ved. Det kan siges at være en afgrænsning af, hvad man bør være kritisk overfor.
- − hvilke emner, der anses for at være relevante, interessante og respektable. Det kan siges at være en tematisk afgrænsning.
- − hvad der er acceptabel eller respektabel videnskabelig procedure for at skaffe videnskabelige data. Det kan siges at være en proceduremæssig afgrænsning.
Normalvidenskab kaldte Thomas Kuhn al den forskningsaktivitet − tænkning, eksperimenter, skrivning og censurering − der foregår inden for et bestemt paradigme. Normalvidenskab er at samle brikker til et puslespil inden for allerede givne rammer.

Anomalier
Med tiden vil forskningsaktiviteten uundgåeligt skabe stadig flere anomalier − dvs. fund og opdagelser, der ikke passer ind i det herskende paradigme. De akademiske miljøer har ingen specifikke mekanismer til at tage sig af anomalier. Anomaliernes skæbne er for det meste at blive ignoreret, fortrængt og afvist så længe det overhovedet er muligt. Sådan vil det fortsætte et godt stykke tid endnu, hvor mængden af anomale opdagelser vokser og kræver stadig mere “fortrængningsarbejde”. Til sidst erkender en eller flere personer den tiltagende krise og beslutter at tage anomalierne alvorligt og bruge dem som udgangspunkt for at skabe et nyt kort over virkeligheden. Det kan være begyndelsen til en “videnskabelig revolution”. Ifølge Kuhn bliver et paradigme ikke forkastet, før et bedre alternativ er blevet lanceret. Hvis og når det nye paradigme bliver herskende − fortjent eller ufortjent − er der sket et paradigmeskift.
|