Ifølge den danske clairvoyante forsker Martinus havde naturmennesket gradvis mindre kontakt med den åndelige verden, og til sidst gik den helt tabt. Naturmennesket havde derfor et naturligt klarsyn, og nogle brugte deres evner til magi. Ifølge naturvidenskaben har de fleste naturmennesker et magisk-animistisk[1] livssyn, dvs., at de oplever naturen som besjælet, og de ser ånder bag ethvert naturfænomen og motiv. Derfor er det naturligt at antage, at den primære kilde til naturmenneskers magisk-animistiske livssyn er elementalvæsener, naturånder og devaer.

Man behøver ikke at være clairvoyant for at få et kortvarigt glimt af naturåndernes verden. Forskellige psykedeliske stoffer kan midlertidigt åbne det tredje øje, som f.eks. ayahuasca (fra lianer i Amazonas), meskalin (fra peyotekaktussen i Mexico og USA) og psylosybin (fra mexicansk svamp og psilocybe semilanceata i Norge). Åndsvidenskaben fraråder på det kraftigste at indtage disse stoffer!

En anden mulighed åbner sig for de mennesker, der har overskud af ektoplasma, for de kan blive i stand til at se naturånderne, hvis de kommer tæt nok på. Martinus betragter ektoplasma som det synliggørende middel ved de tidligere observationer af "eventyrvæsener". Han beskriver det med disse ord:

"Man troede, at huldrene og nisserne − eller hvad man kalder disse psykiske væsener − boede i stenene og bjergene, som måtte være hule, for man opfattede væsenerne som fysiske. Naturånderne var ofte helt materialiserede, når de kom i nærheden af mennesker, og dematerialiseredes igen et stykke tid efter, og derfor troede man, at de forsvandt ind i stenen".

Dora van Gelder Kunzs epilog til det mesterværk, der blev skrevet i hendes sidste leveår, da hun var 95 år, er meget vemodig. Da hun skulle skrive bogens anden udgave, bad nogle af hendes venner hende om igen at besøge steder, som hun tidligere havde oplevet fyldt med naturånder. Det gjorde hun. Men oplevelsen var nedslående. Hun mener, at menneskehedens globale miljøødelæggelser, forureninger og udryddelser af naturområder fordriver naturånderne – på samme måde som med dyrene − til stadig mindre områder, hvor stadig færre af dem holder til.

Det ligger i naturåndernes væsen at sprudle af livsglæde og vitalitet, og det gør de stadig − men det var Dora van Gelder Kunzs indtryk, at flere typer naturånder er blevet mere sky for mennesker og har distanceret sig. Som en lille trøst i denne elendighed kan nævnes, at flere økocentre bevidst og systematisk har satset på kontakt og samarbejde med naturånder, som f.eks. The Findhorn Foundation i Skotland, Perelandra i Virginia (USA), og Questheaven Retreat i Californien.

_________________________________

[1] Animisme (Latin) er sammensat af ”animus” (sjæl) og ”isme”. Animisme er troen på, at alt har en sjæl.

_________________________________

Link til anden artikel om naturen esoterisk set: NATURENS ÅNDELIGE SIDE

Link til artikel om devariget: DEVA-&-MENNESKE

Link til artikel om devariget: DEVAERNES TRO

_________________________________

Kildehenvisninger:

• Gelder, Dora van (2. udg. 1999): The Real World of Fairies. Quest Books, Illinois.
• Tjalve, Eskild (1996): Devaer − naturåndernes og englenes verden. Bogans forlag, Danmark.
• Aristos, Rolf Kenneth (2005): Det guddommelige Kosmos − introduktion til Martinus’ kosmologi. Privat tryk.
• Angels of Botanic Gardens, Melbourne (Australia).

_________________________________