Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

KHEPERA - DEN MYSTISKE SKARABÆ
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Khepera-skarabæen-Erik-Ansvang

KHEPERA - DEN MYSTISKE SKARABÆ (2 af 8)


Skarabæen Khepera er et gådefuldt symbol, der er sprængfyldt med mystik og esoterisk visdom. Kherepa symboliserer livets opståen og livet i bevægelse.

KHEPERA - DEN MYSTISKE SKARABÆ (2 af 8)

Solguden Khepera

 

Khepera-skarabæen-03-Erik-Ansvang

 

Den esoteriske fortolkning af Khepera kan passende begynde i makrokosmisk målestok. Khepera er en solgud, men hvor befinder Khepera sig i forhold til andre egyptiske solguder? Når de gamle egyptere oplyser, at mange gudenavne i virkeligheden er mantraer eller skabende ord, skyldes det, at de symboliserer den kraft, der ligger til grund for selve skabelsen af Universet − eksempelvis livets opståen. Andre guder symboliserer processerne efter skabelsen − f.eks. livets bevægelse. Skarabæen og dens rullende gødningskugle, der er fyldt med æg og liv, er et symbol på livets bevægelse.

 

Khepera-skarabæen-04-Erik-Ansvang

Ra

 

Khepera − et af solguden Ras aspekter

Khepera symboliserer solskiven i bevægelse over himlen. Khepera er imidlertid ikke identisk med Sollogos (Gud eller denne ufattelige bevidsthed, der beliver Solen, som er dette væsens fysiske legeme). Khepera er udelukkende et aspekt af Sollogos eller solguden Ra, for åndsvidenskabens Sollogos er identisk med de gamle egypteres Ra. I et af sine vigtigste aspekter symboliseres Ra ved skarabæen, og dermed bliver Ra til Khepe-Ra. Sollogos har skabt alt levende i solsystemet ud af sig selv, på samme måde som skarabæen, for den er opstået af sin egen substans. Skarabæen (som i Danmark kaldes skarnbassen) ruller en kugle af sine ekskrementer − dvs. stof, der stammer fra skarabæen selv. Den lægger sine æg (livskim) i dette stof, og det er det, egypterne hentyder til, når de siger, at det nye liv fødes ud af skarabæens eget stof. På denne måde blev skarabæen et strålende symbol på både Solen og livet, som konstant føder sig selv.

 

Khepera-skarabæen-05-Erik-Ansvang

Behdety

 

Khopru − at blive genfødt

Den vingede solskive, som de gamle egyptere kaldte Behdety, har principielt samme betydning som skarabæen, for den vingede solskive symboliserer livets uophørlige bevægelse mod det højeste åndelige niveau, der repræsenteres af Ra. Khepera stammer fra ordet "khopru", som betyder "at blive" eller "at blive genfødt". Navnet hentyder derfor både til menneskets reinkarnation og til dets åndelige genfødsler på stadig højere bevidsthedsplaner.

Artikel-Khepera-skarabæen-Erik-Ansvang
Download-fil: KHEPERA - DEN MYSTISKE SKARABÆ - Erik Ansvang


Artikel-Khepera-skarabæen-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: KHEPERA - DEN MYSTISKE SKARABÆ