Djed-søjlen
− personlighedens kraftstav
Rejsning af djed-søjlen. Relief i Sethos I’s Osiris-tempel i Abydos.
Der blev brugt utallige kraftstave i det gamle Egypten, for kraftstavene symboliserede forskellige energier, kræfter og processer, og når en præst eller præstinde, der var udklædt som en gud eller en gudinde, deltog i et tempelritual, kunne deltagerne altid se, hvilken kraft den pågældende repræsenterede.
Djed-søjle. Relief i Nefertaris’ grav i Luxor.
En tredje og vigtig kraftstav var djed-søjlen. I Egypten var djed-søjlen en almindelig hieroglyf, som findes i tekster fra de tidligste til de seneste perioder. Djed-søjlen symboliserer de fire elementers verden − altså menneskets fysiske verden, men her gælder det samme som med andre egyptiske symboler, at denne fortolkning er alt for overfladisk. Forskerne oplyser, at djed-søjlen symboliserer "stabilitet". Årsagen er, at djed-søjlen bl.a. findes i en inskription på Senuserets monument, og ifølge denne inskription giver djed-søjlen "liv og stabilitet".
Men djed-søjlen associeres med rygsøjlen og kaldes "Osiris’ rygsøjle". Den symboliserer Jordens daglige rotation, som viser sig som dag og nat. Den symboliserer også hældningen af Jordens akse, der kommer til udtryk som Jordens årstider, mens planeten roterer omkring Solen. Det faktum, at Jorden drejer, hælder og slingrer på sin akse, er den væsentligste nøgle til forståelse af livets opretholdelse og den konstante bevægelse af himmellegemerne. Hvis Jorden ikke roterede, ville Solen ikke stå op, og der ville ikke være liv på Jorden. Symbolet rummer derfor aksens langsomme slingren, som præcist skaber jævndøgnene med fiksstjernerne som baggrund (og rundt om ekliptikas poler) i en cyklus på næsten 26.000 år.
|