Skriften på væggen
Opretholdelse af traditionen og en kongelig persons association med traditionen ses overalt i det gamle Egyptens skrifter og relieffer. Reliefferne på tempelvæggene forbinder ofte det kongelige image med en forfader i beskrivelsen af rollen som den, der handler i overensstemmelse med den kosmiske orden. Det har fået nogle egyptologer til at beskylde faraoerne for tyveri af forgængernes præstationer.
I Luxor-templet og i Ramesseum på Vestbredden i Luxor afbildes Ramses II på templernes pyloner som helten i kampen ved Kadesh – en beretning med både historisk og allegorisk indhold i overensstemmelse med egypternes syn på Maat.
Bekæmpelsen af det onde blev symboliseret af Horus, søn af Osiris, som hævnede mordet på sin fader, begået af Osiris' broder Seth. Horus genvandt tronen og genoprettede orden i Egypten efter en lang række kampe, og faraoen indtog rollen som ondskabens overmand.
Mysteriespil
Den kongelige opgave med skabelse af universel balance er også afbildet i Edfu-templet, som er dedikeret til falkeguden Horus – et symbol på sjælen. Inskriptioner i templet beskriver et helligt drama og en årlig fest, som havde til formål at forny templets kraft. Faraoen påtog sig rollen som Horus, og dronningen udfyldte rollen som Isis, den sørgende enke, der ledte efter resterne af sin myrdede ægtefælle. Hovedparten af mysteriespillet blev opført ved templets hellige sø, hvor reliefferne viser Horus, der harpunerer Seth, som i mysteriedramaet antager skikkelse af en krokodille og en flodhest.
Efter at have overvundet sin modpart genopretter Horus foreningen af de to lande, og krones med dobbeltkronen for Øvre- og Nedre-Egypten.
Øvre-Egypten (den sydlige del af landet) var desuden symbol på menneskets lavere principper – personligheden eller de lavere chakraer. Nedre-Egypten (den nordlige del) symboliserede sjæl og ånd eller menneskets højere principper og højere chakraer. Og denne grundlæggende symbolik var budskabet i mysteriespillet. Her blev man præsenteret for kampen mellem menneskets højere og lavere natur og sjælens sejr over personligheden.
|