Månen − Jordens satellit − rummer en kraft, der blev observeret af Cicero, som bemærkede:

"Hver måned, når Månen fuldfører det samme kredsløb, som Solen gennemfører på et år … bidrager den i høj grad til planternes modning og dyrenes vækst."

Gudinden Isis

Denne udtalelse hjælper måske til forståelsen af den vigtige rolle, som månegudinder – som for eksempel egypternes Isis, Hathor, Mut m.fl., men også den babyloniske himmelgudinde Ishtar, grækernes Artemis (Månens og jagtens gudinde), romernes Diana m.fl. – fik i de gamle kulturer. Romernes Diana eller Jana er det feminine aspekt af Janus (− den romerske gud, som var gud for tid og begyndelse og for hjem og fred. Guden Janus’ hoved havde to ansigter).

Månen styrer tidevandet, regnen, havene, floder og åer samt årstiderne og dermed menneskets livstid, og derfor er overopsynet med menneskets skæbne også lagt i månegudindernes hænder. Mennesket har fra tidernes morgen været opmærksom på relationen mellem Månen og tidevandet, men også den mere mystiske forbindelse mellem Månens cyklus og kvindens fysiologiske cyklus. Darwin var enig med Krappe, da han sagde, at relationen stammer fra det faktum, at dyrelivet er opstået i havets dyb, og at Månen og havet oprindeligt overførte en rytme til livet, der er fortsat i millioner af år, og derfor må Månen være "kvindens mester".