Energien skaber et lys, der altid vokser i udstrålende styrke. Den opbygger og skaber den form, der er nødvendig for en skabnings udfoldelse. Den formidler samhørighed og gruppeaktivitet, og den tilfører den entusiasme, der stimulerer al vækst, og den stimulerer manifestationerne i plante- og dyreriget. Den er magnetisme, udstråling, tiltrækning og frastødning, liv og død og meget andet. Den er den bevidste hensigt og overordnede vilje i den objektive manifestation. Det menneske, der kan løse det spørgsmål, der er skjult i de elektriske fænomener, har ikke kun løst hemmeligheden om sin egen eksistens, men kender desuden sin plads i den større helhed – den planetariske Logos. Dette menneske er bevidst om identiteten af den kosmiske eksistens, som esoterikere kalder Sollogos, og erkender til en vis grad placeringen af solsystemet og dets elektriske relation til de syv konstellationer. Menneskeheden vil lære at betragte den kosmiske elektricitet som en ydre klædning til Den Ene – "for i Ham lever vi, ånder vi og er vi" – som er Altet.

På det fysiske plan kan man nogle gange fornemme den elektriske kraft – f.eks. ved at se den som et lysskær, en udstråling, eller ved at føle en spænding og en kløe i håndfladerne, eller ved at høre den som en slags summende lyd.

Efterhånden som menneskeheden kommer længere ind i den mentale tidsalder og udvikler tænkeevnen, bliver man i højere grad bevidst om elektriciteten på mentalplanet. Når mennesket er dybt koncentreret, vil det af og til blive opmærksom på en pulserende vibration, en elektrisk strøm, som stråler ud fra pinealkirtlen, der transformerer tænkningen. Det er den styrende kraft og skabende impuls, som er årsag til, at det, der skal ske, det sker. Det er viljen-til-at-være. Det er den form for elektricitet, der benyttes ved formopbygning, og i Den Nye Tidsalder kan det uden tvivl blive den vigtigste form for brug af elektricitet.