EVOLUTIONENS SIDESPOR
Af Annie Besant Fra Talks with a class
(Oversættelse: Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang)
Du kan frit downloade materialet "EVOLUTIONENS SIDESPOR" af Annie Besant. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på … Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
EVOLUTIONENS SIDESPOR

Artiklen er et uddrag fra en foredragsrække, og den var hovedsagelig henvendt til indiske studerende.
Inderne kender en del til reinkarnations- og karmaloven, for der er en ældgammel tradition i Indien for accept af naturlovene og evolutionens mekanismer. Men inderne forstår ikke altid det overordnede formål med evolutionen, og mange tror derfor, at det højeste man kan nå, er en personlig befrielse fra reinkarnation gennem udryddelse af alt begær. Dette mål kan man faktisk nå endog i en meget lang periode, men på et eller andet tidspunkt vil kravet fra ånden om egentlig planetarisk udvikling – det vil sige opfyldelsen af den rolle, som hver enhed må spille i det planetariske systems helhed – drive mennesket tilbage til reinkarnation.
Mennesker, der er afgået ved døden og befinder sig på mentalplanet (devakan), trækkes tilbage til nyt fysisk liv af deres egne begær – det vil sige af lysten til et liv med sanseoplevelser.
Det er imidlertid muligt, at et menneskes begær i et specielt fysisk liv kan føre det − ikke til mentalplanet, men til en helt anden verden. Det er en mulighed, der som regel ikke tages i betragtning. Hvis et menneske er interesseret i almindelig udvikling og vækst af sin karakter – det vil sige i den bearbejdning, der sker på mentalplanet af oplevelser og erfaringer, som skal omdannes til evner og egenskaber − vil det naturligvis komme over i denne tilstand.
Men hvis man som et eksempel tager et tilfælde med en lavere udviklet indisk yogi, så kan der være tale om et menneske, som bevidst har udryddet alle begær i relation til den fysiske verden. Yogien har indset, at den fysiske verden er forgængelig, at det ikke betaler sig at gøre sig store anstrengelser for at blive i denne verden. Måske gik der endda en ulykkelig og frustrerende tilværelse forud, før yogien begyndte at praktisere yoga. Øvelserne kan have ført frem til den form for vairagya (ligegyldighed), der ikke fører til befrielse i egentlig forstand men kun til en i høj grad delvis befrielse.
|