Narkotiske stoffer

Et andet forsøg på at skyde genvej til indre visioner er den udbredte brug af hal­lucinogener eller psykedeliske stoffer. Narkotiske stoffer har vist sig at have en vis forskningsmæssig værdi, og under strenge sikkerheds­foranstaltninger kan de desuden bruges til sygdomsbehandling. Men som med alle former for euforiserende stoffer kan misbrug kun være skadelig. Det tillokkende ved disse stoffer er, at ”hallucinationerne” ikke alene kan skabe yderst behagelige tilstande, men de kan desuden give en dybere virkelighedsopfattelse, end brugeren tidligere har oplevet. Det kan ikke nægtes, at mange mennesker har haft oplevelser, der har haft stor værdi for dem under påvirkning af meskalin[1] eller LSD.

Udover en kendt beskrivelse, som Aldous Huxley har givet af sine eksperimenter i bogen The Doors of Perception (Erkendelsens Døre), findes der en betragtelig mængde litteratur om emnet.

Men selv Huxley fik store betænkeligheder, og da hans oprindelige tekst skulle genop­trykkes, tilføjede han et afsnit om ”Himmel og Helvede”, hvori han direkte advarer læserne om, at der er risiko for, at de kan havne i deres egen underbevidstheds helvede (forstavelsen ”under” bruges bevidst) i stedet for den ønskede dybe og salige oplevelse.

Det ser ud til, at de narkotiske stoffer efter alt at dømme kortvarigt skaber nogle finere og mere gennemsigtige områder i den ellers uigennemsigtige skærm, der normalt beskytter vågenbevidstheden (og muligvis også søvnbevidstheden) mod at blive overbelastet med indre oplevel­ser. I modsætning til alkohol eller andre berusende midler, som også kan gi­ve hallucinationer, sløver narkotiske stoffer ikke sansningen eller evnen til at fungere på det fysiske plan, og derfor er brugeren ikke alene i besiddelse af sin almindelige opfattelse af den fysiske ver­den, men har desuden en øget sensitivitet over for både den og de indre eksistensplaner.

Effekten er nogle gange, at et menneske under påvirkning af den slags stoffer bliver direkte opmærksom på aspekter i sig selv, som det af en eller anden grund ikke er i stand til at bevidstgøre under normale omstændigheder. Efter et eksperiment lagde en naturvidenskabelig forsker − som var dybt in­teresseret i religiøse oplevelser − ikke skjul på, at det var noget han normalt kun kunne iagttage udefra, men ved hjælp af stof­fer opdagede han, at inde i sig havde han en hel verden af individuel mystisk viden. Et andet eksempel var en kvinde, der fortalte, at hun havde været forsøgskanin i en række eksperimenter, og at hun havde haft så dybe oplevelser, at hun følte, at det ville være noget i retning af blasfemi at tage stoffet igen, uden at der var en virkelig god grund til det. Men det er vigtigt at tilføje, at de psykologiske problemer, hun havde før eksperimentet, var uændrede bagefter. Under indflydel­se af stoffet havde hun haft kontakt med problemernes psykologiske plan, men hun måt­te stadig bearbejde dem med direkte og mere besværlige metoder, hvis hun ønskede at gøre sig fri af dem.

_________________________________

[1] Meskalin er det aktive stof i kaktussen San Pedro eller Peruvian Torch, men kan desuden fremstilles kemisk.