Bodhisattvaen

Ved grundlæggelsen af hver af rodracens underracer inkarnerede han og grundlagde en passende religion. I første underrace var han den oprindelige Vyasa. Det navn, han havde i anden underrace, er ikke bevaret i historien. I tredje underrace var han den oprindelige Zarathustra − den første i en lang række med dette navn. I Egyptens store religion var han Tehuti, som grækerne kaldte Thoth og senere Hermes Trismegistos – ”den trefold store Hermes”. Og blandt de tidlige grækere i den fjerde underrace var han den legendariske Orfeus, der grundlagde de græske mysterier.

I hver af disse inkarnationer samlede han en gruppe af seriøse disciple omkring sig. Det siger sig selv, at der i mange tilfælde var tale om de samme sjæle, bare i nye fysiske kroppe, men desuden udvidede han gruppen.

Fjerde rodrace er langtfra færdig med sin udvikling, for flertallet af Jordens befolkning tilhører stadig denne rodrace – de enorme befolkningsmasser af kinesere, tatarer, japanere, malaysiere osv. Men rodracen har haft sin storhedstid, for på et tidspunkt var den planetens dominerende race, fordi alle de højest udviklede sjæle var inkarneret i den. Da storhedstiden endelig var forbi, forberedte Bodhisattvaen kulminationen af sin opgave, som for ham indebar opnåelse af den meget høje indvielsesgrad, der kaldes Buddhaskab, og herefter kunne han overdrage sit embede til sin efterfølger.

Forberedelserne gik ud på at samle alle de sjæle, der havde været hans nærmeste disciple i tidligere liv, i ét land − og endog i en bestemt del af landet. Derefter inkarnerede han selv iblandt dem. Det er dog mest sandsynligt, at en af hans højt udviklede disciple inkarnerede blandt dem, og først senere betroede han sit legeme til Bodhisattvaen, da det aftalte tidspunkt nærmede sig.

Så snart Bodhisattvaen havde taget den store indvielse i dette legeme og var blevet en Buddha, drog han ud for at udbrede sin lære, hvor han præsenterede sandheden om menneskeheden og dens udvikling, og han gav instruktioner, der var baseret på sandheden om, hvordan et menneske kan samarbejde med evolutionen.

Han drog rundt og udbredte sin lære, og han samlede sine gamle disciple omkring sig, og på grund af sin enorme kraft og magnetisme som Buddha-indviet, banede han vejen for mange af disciplene, så de blev i stand til at tage det fjerde trin på udviklingsvejen − det trin der har fået tilnavnet Arhat.

Han brugte resten af sit liv på Jorden til at udbrede og konsolidere den nye lære, og da han forlod det fysiske liv, overgav han definitivt sit embede som leder af verdens religioner til sin efterfølger, som man kalder Herren Maitreya – det ophøjede væsen, som overalt i Indien kendes under navnet Krishna og i den kristne verden som Jesus Kristus.