Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

CHAKRAERNE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-CHAKRAERNE-e-bog-Esoterisk-visdom-og-åndsvidenskab

CHAKRAERNE (2 af 23)


Bogen giver en detaljeret beskrivelse af den mekanisme, som den indre følelses- og tankebevidsthed bruger til overførsel af bevidsthed til hjernen og nervesystemet.

CHAKRAERNE (2 af 23)

1. kapitel

KRAFTCENTRENE

ORDETS BETYDNING

 

Ordet chakra er sanskrit og betyder hjul. Det bruges også i forskellige underordnede, afled­te og symbolske betydninger ligesom det tilsvaren­de ord i andre sprog. Man taler om skæbnens hjul, og buddhisterne taler om livets og dødens hjul, der beskrives i den første store prædiken, hvori her­ren Buddha gav sin lære under betegnelsen dhammachakkappavattana sutta ‑ en beteg­nelse, som professor Rhys Davids poetisk oversætter sådan: ”At sætte sandhedens og retskaffenhedens verdensriges kongelige vognhjul i bevægelse”. (Chakka er det paliord, der sva­rer til sanskrit‑udtrykket Chakka). Det er netop ånden i den betydning, som den hengivne tilhænger af Buddha lægger i udtrykket, selv om ordene rent bogstaveligt betyder ”omdrejnin­gen af lovens hjul”. Her beskæftiger vi os med den særlige betydning af ordet chakra, der er betegnelse for en række hjullignende hvirvelstrømme, der befinder sig på overfladen af menneskets æteriske legeme.

 

INDLEDENDE FORKLARINGER

Da denne e-bog sandsynligvis vil komme i hænderne på mennesker, der ikke er fortrolige med den esoteriske terminologi, vil det være passende at indskyde nogle indledende ord til forkla­ring.

I almindelig samtale taler et menneske nogle gange om sin sjæl og ofte på en måde, der medfører, at det fysiske legeme opfattes som det virkelige menneske, og det, man kalder sjælen, er noget, der tilhører det fysiske legeme eller er en slags vedhæng til det - en slags ballon, der svæver over mennesket og er knyttet til det på en eller anden måde, som man ikke er klar over. Det er et tåget, unøjagtigt og vildle­dende udsagn, som er i direkte modstrid med sand­heden. Mennesket er en sjæl og har et legeme el­ler rettere flere legemer, for udover det fysiske legeme, som anvendes til handling i den lavere verden, har det andre, der ikke er synlige for det almindelige blik, og i hvilke mennesket fungerer i følelsens og tankens verdener. Dem beskæftiger vi os dog ikke med her.

I løbet af det sidste århundrede er der gjort enorme fremskridt med hensyn til vores viden om selv de mindste detaljer af det fysiske legeme. Medi­cinske studerende er nu fortrolige med legemets yderst komplicerede struktur og har i det mindste en gene­rel forestilling om, hvordan denne utro­ligt indviklede organisme fungerer.

Oversætternes bemærkning

Af uforklarlige grunde har C.W. Leadbeater vist og beskrevet miltchakraet som et primært chakra, selv om det ifølge den moderne åndsvidenskab er et sekundært chakra, der dog ligger tæt på det primære chakra, og derfor let kan forveksles med det. Det primære chakra kaldes sakralchakraet. På sanskrit hedder det svadhisthana, som også er yogalærens betegnelse for det 2. og næstnederste chakra (den 6-bladede lotus), der befinder sig bag skambenet i rygsøjlen. Miltchakraet har ligeledes 6 blade, og dermed kan det nemt forveksles med sakralchakraet. Sakralchakraets funktion er knyttet til kønsdriften - det reproduktive liv og begærlivet. Det forbinder mennesket med astralplanet. Når et menneske overvejende lever gennem sine begær og besiddelser – eksempelvis ved konstant at ville erobre det modsatte køn eller anskaffe fysiske ejendele – ved man, at sakralchakraet (svadhisthana) dominerer.

 

DEN ÆTERISKE GENPART

Forskerne har naturligvis været nødt til at begrænse opmærksomheden til den del af mennesket, der er tæt nok til at kunne iagttages ved hjælp af det fysiske øje, og de fleste ved sandsynligvis intet om eksistensen af den stoftype, der er usynlig, selv om den faktisk er fysisk, og som man i åndsvidenskaben betegner som den æteriske. Denne usynlige del af det fysiske legeme er af stor be­tydning, for den vitalitet, der holder legemet i live, strømmer gennem dette legeme. Hvis det ikke fungerede som forbindelsesled til tanke‑ og følelsesvibrationer fra det astrale til det tættere synlige, fysiske stof, kunne sjælen ikke bruge hjernecellerne. Det æteriske stof er synligt for den clairvoyante som en svagt lysende gråviolet tågemasse, der gennemtrænger det fysiske legeme og strækker sig en lille smule udenfor huden.

I løbet af det fysiske liv er det fysiske legeme under konstant forandring, og for at kunne leve må det hele tiden have forsyninger fra tre forskellige kilder. Det må have føde, som det kan fordøje, luft til åndedrættet og tre former for vitalitet, som det kan optage i sig. Denne vitalitet er i sit inderste væsen en kraft, men når den iklæder sig stof, viser den sig som et meget forfinet kemisk element. Vitaliteten eksisterer på alle planer, men her er det kun med dens manifestation i den fysiske verden, der udforskes.

For at forstå alt dette er det nødvendigt at vide noget om karakteren og konstruktionen af legemets æteriske del. Jeg har for mange år siden skrevet om dette emne i forskellige bøger, og oberst A.E. Powell har samlet alle de informationer, som til dato (1925) er blevet offentliggjort, og udgivet dem i en bog med titlen DEN ÆTERISKE DUBLET.

 

CENTRENE

Chakraerne eller kraftcentrene er forbindelses­punkter, hvor der strømmer energi fra et af menneskets legemer til et andet. Enhver, der blot er en smule clairvoyant, kan iagttage chakraerne i æterlegemet, hvor de ses som tallerkenlignende fordybninger eller hvirvelstrømme på legemets overflade. Når de er helt uudviklede, viser de sig som små cirkler, der har en diameter på under en centimeter, og som skinner med en mat glød hos gennemsnitsmennesket, men når de er blevet vækket og belivet, bliver de til flammende, lysende hvirvelstrømme, der er langt større, og som ligner små sole. De omtales af og til, som om de svarer til visse fysiske organer, men de ligger i virkeligheden i overfladen af æterlegemet, som strækker sig lidt udenfor det fysiske legemes overflade. Hvis man forestiller sig, at man ser ned i en klokkelignende blomst, får man en forestilling om et chakras udseende i almindelighed. Stilken på hvert chakra udgår fra et punkt i rygsøjlen, så hvis man iagttager dem fra en anden vinkel, vil man se rygsøjlen som en hovedstamme (se planche 9), hvorfra der fordelt langs rygsøjlen udgår klokkeformede blomster, der åbner sig på overfladen af æterlegemet.

I fig. 1 kan man se de syv primære centre, som vi her beskæftiger os med. I tavle 1 er både deres sanskritnavne og de tilsvarende danske udtryk anført.

Alle disse hjul er i konstant rotation, og hele tiden strømmer der en kraft fra den højere eller indre verden ind i det enkelte chakras nav eller ”åbne mund” ‑ en kraft, som er en manifestation af den livs­strøm, der udgår fra Sollogos' andet aspekt, og som kaldes primærkraften. Denne kraft er syvfoldig i sin natur, og den er i funktion i disse syv centre, selv om der som regel er en af dem, der har overvægten i hvert enkelt til­fælde. Uden denne tilstrømning af energi ville det fysiske legeme ikke eksistere. Derfor er cen­trene i virksomhed hos alle, men deres bevægel­ser er forholdsvis langsomme hos det uudviklede men­neske og danner kun den hvirvelstrøm, der er nødvendig for kraften, og ikke mere. Hos et mere udviklet menneske kan chakraerne gløde og pulsere af levende lys, og det medfører, at der passerer et væsentligt større kvan­tum energi igennem dem. Det resulterer i, at det pågældende menneske har flere evner og muligheder til sin rådighed.

 

HVIRVELSTRØMMENES FORM

Denne guddommelige energi, der strømmer ind i hvert center udefra, fremkalder (og dermed menes i overfladen af den æteriske genpart) sekundære kræfter i bølgeformet cirkelbevægelse vinkelret på sig selv, ligesom en stangmagnet, der bliver indsat i et induktionsapparat, fremkalder en elektrisk strøm, som løber omkring spolen vinkelret på magnetens akse eller retning.

 

Chakraerne-22-Dansk-Sanskrit-Placering-Leadbeater

Planche - Chakraerne - Dansk-Sanskrit

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.

 

* Miltchakraet er ikke angivet i indiske bøger og i den moderne åndsvidenskab. Miltchakraets plads indtages af et center, der kaldes svadhisthana, og som ligger i nærheden af køns­organerne og som har det samme antal kronblade. Det betragtes som en ulykke, hvis dette center blev vækket, da der er alvorlig fare forbundet hermed. I den egyptiske udviklingsplan tog man omhygge­lige forholdsregler for at hindre, at det blev vækket. (Se The Hidden Life In Freemasonry).

 

Chakraerne-11-Figur-1-Leadbeater

Tavle I

Planche - Chakraerne - Fig. 1

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.

 

Når selve primærkraften løber ind i hvirvelstrømmen, stråler den vinkelret ud fra den igen, men i rette linjer, som om hvirvelstrømmens midtpunkt var navet i et hjul og primærkraftens udstrålinger var egerne. Ved hjælp af disse ”eger” ser det ud til, at kraften knytter astrallegemet og det æteriske legeme sammen som med kroge. Antallet af eger er forskelligt i de forskellige kraftcentre, og de skaber det antal bølger eller kronblade, der findes i det enkelte chakra. Det er årsagen til, at centrene ofte er blevet poetisk skildret som blomster­lignende i orientalske bøger.

De sekundære kræfter, der strømmer rundt i den tallerkenformede fordybning, har hver især en karakteristisk bølgelængde, og de har desuden et lys med en bestemt farve. Hvirvelstrømmens bølge bevæger sig imidlertid ikke i en lige linje ligesom lyset, men i forholdsvis store bølger af forskellig størrelse, og hver enkelt bølge består desuden af en mangfoldighed af mindre bølger indeni den. Antallet af bølger bestemmes af antallet af eger i hjulet, og den sekundære kraft krydser pri­mærkraftens udadgående strømme over og under dis­se på samme måde, som man ville flette en kurv omkring egerne på et hjul. Bølge­længderne er ekstremt små, og der er sandsynlig­vis i tusindvis af dem indenfor en enkelt af de større bølger. Energierne farer rundt i hvirvelstrømmen og skaber svingninger af forskellig størrelse, der derfor skærer hinanden som i et fletværk - den nævnte blomsterlig­nende form. Den har måske endnu større lighed med visse flade skåle eller glasvaser, der spiller i regnbuens farver. Bølgerne eller kronbladene har denne glitrende effekt, der minder om glansen i påfuglefjer eller perlemor, men som det kan ses på vores illustrationer, har de hver især deres egen fremherskende farve. Dette sølv­skinnende, perlemorsagtige udseende bliver i san­skritværker sammenlignet med månestrålers lysspil i vand.

 

ILLUSTRATIONERNE

Illustrationerne viser chakraerne, som de ser ud, når de iagttages clairvoyant af et nogenlunde udviklet og intelligent menneske, som til en vis grad har bragt evnerne under kontrol. Farverne i illustrationerne er naturligvis ikke tilstrækkeligt lysende, for det er fysiske farver ikke. Men tegningerne giver i det mindste en vis forestilling om disse skinnende hjuls virkelige udseende. Som sagt må man gøre sig klart, at centrene varierer i størrelse og glans hos forskellige mennesker, og at nogle af dem oven i købet kan være mere udviklede end andre hos det samme menneske. De er stort set tegnet i naturlig størrelse bortset fra kroncentret ‑ eller sahasrara, som det har været nødvendigt at forstørre for at vise chakraets utroligt mange detaljer. Når det drejer sig om et menneske, der har særligt positive egenskaber, som kommer til udtryk gennem et bestemt center, vil centret ikke blot blive stærkt forstørret, men også være usædvanligt strålende. Et godt eksempel er H.P. Blavatskys billede af Stainton Moses aura. Det opbevares nu i et skab i Det Teosofiske Samfunds arkiver i Adyar, og i Old Diary Leaves af oberst Henry Steel Olcott findes der en meget mangelfuld gengivelse af det i bind I på p. 364.

Disse chakraer opdeles helt naturligt i tre grupper - de lavere, de mellemste og de højere. Man kunne kalde dem henholdsvis de fysiologiske, de personlige og de åndelige.

Det første og det andet chakra, der kun har få eger eller kronblade, står navnlig i forbindelse med indstrømningen af to kræfter, som kommer ind i det fysiske legeme, nemlig Jordens slangeild og Solens vitalitet. De mellemste centre - det tredje, det fjerde og det femte - har med de kræfter at gøre, som strømmer ind i menneskets personlighed ‑ fra henholdsvis den lavere og den højere del af astralplanet, for det tredje og det fjerde centers vedkommende og fra den lavere del af mentalplanet for det femtes vedkommende. Alle centrene ser ud til at belive bestemte nervecentre i legemet. Det sjette og det syvende center skiller sig ud fra de øvrige, idet de er forbundet med henholdsvis hypofysen og pinealkirtlen (koglekirtlen eller glandula pinealis). De aktiveres først, når den åndelige udvikling har nået et vist niveau.

En teori går ud på, at de enkelte kronblade i kraftcentrene repræsenterer moralske egenskaber, og at udviklingen af de enkelte egenskaber aktiverer det pågældende center. I Dhyanabindu uphanishad sættes hjertechakraets kron­blade i forbindelse med religiøsitet, dovenskab, vrede, barmhjertighed og lignende egenskaber. Jeg har endnu ikke iagttaget forhold, som klart bekræfter teorien, og det er vanskeligt at se, hvordan det egentlig kan lade sig gøre, for udseendet skyldes bestemte let genkendelige kræfter, og det enkelte centers kronblade er enten aktive eller inaktive, afhængig af om disse kræfter er vækket eller ej - og deres udfoldelse ser ikke ud til at stå i mere direkte forbindelse med et menneskes moral end udviklingen af overarmens muskel. Jeg har i hvert fald truffet mennesker med nogle af centrene i fuld virksomhed, selvom deres moralske udvikling var alt andet end høj, og hos andre har centrene stort set ikke været aktive, selvom de gav udtryk for høj spiritualitet og ædel moral. Det tyder derfor ikke på, at der nødven­digvis er en forbindelse mellem de to udviklings­linjer.

Man har dog iagttaget bestemte forhold, der kan ligge bag denne lidt ejendommelige teori. Selv om ligheden med kronblade skyldes de samme kræfter, der strømmer rundt og rundt i centret, snart over, snart under de forskellige eger, har disse eger forskellig karakter, fordi den kraft, der strømmer ind, opdeles i sine komponenter eller egenskaber, og hver ege ud­stråler derfor sin egen specialiserede indfly­delse, selv om variationerne ikke er store. Når den sekundære kraft passerer hver ege, bliver den til en vis grad modificeret af dens indflydelse, og dens farve ændrer sig derfor en lille smule. Nogle af farvetonerne kan være udtryk for en form af kraften, som fremmer udviklingen af en el­ler anden moralsk egenskab, og når den styrkes, bliver den tilsvarende vibration mere udtalt. Nu­ancens større eller mindre dybde og klarhed kan opfattes som tegn på mere eller mindre af denne egenskab hos det pågældende menneske.

Artikel-CHAKRAERNE-e-bog-Charles-Webster-Leadbeater
Download-fil: CHAKRAERNE - C.W. Leadbeater


Artikel-CHAKRAERNE-e-bog-Charles-Webster-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: CHAKRAERNE