Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

HVAD ER EN ESOTERISK SKOLE?
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Hvad-er-en-esoterisk-skole-Alice-Bailey

HVAD ER EN ESOTERISK SKOLE? (6 af 14)


Der findes endnu ingen ægte esoteriske skoler. De er stadig kun et håb. Men håbet er nået et punkt, hvor de nødvendige skridt kan tages for at realisere dem.

HVAD ER EN ESOTERISK SKOLE? (6 af 14)

Fremtidens esoteriske skoler

 

Fremtidens esoteriske skoler, der nu er ved at blive etableret, giver de studerende helt andre idéer og bruger en helt anden teknik.

1.

I en ægte esoterisk skole lærer man om sjælens og det åndelige menneskes relation til personligheden. Det er hovedtemaet, for den første store bestræbelse går ud på at skabe kontakt til sjælen. Den studerende lærer sig selv at kende og kæmper for at fungere som en bevidst sjæl og ikke bare som en aktiv personlighed. Den studerende lærer at beherske sin lavere natur og via teknisk forståelse af dens opbygning og ved at lade sjælens kærlighed og kraft strømme gennem den. Ved hjælp af koordinering, koncentration og meditation skabes der en permanent kontakt til den indre åndelige natur, og derefter er den studerende på vej til at blive en nyttig verdenstjener.

 

Hvad-er-en-esoterisk-skole-08-Alice-A-Bailey

 

2.

En ægte esoterisk skole repræsenterer en udvidelse i den fysiske verden af en mesters indre gruppe eller ashram. Den enkelte discipel lærer at betragte sig selv som en kanal for sjælen og en forpost for mesterens bevidsthed, og på samme måde er den ægte esoteriske skole en forpost for en subjektiv åndelig gruppe eller ashram, der er under indflydelse af mesteren, ligesom disciplen er det af sin sjæl. En gruppe, der fungerer på den måde, er direkte forbundet med Hierarkiet.

3.

En ægte esoterisk skole arbejder på fire tjeneste- og erfaringsområder, og det gør det muligt for disciplen at imødekomme menneskehedens behov og udnytte alle sine evner. I de ægte åndelige skoler, der anerkendes og støttes af mestrene, undervises der i tjeneste for menneskeheden. Disciplens personlige behov for at have kontakt med en mester, som interesserer de fleste esoteriske skoler af den gamle orden, er uinteressant. Kontakten med mesteren er betinget af omfanget og kvaliteten af det arbejde, disciplen udfører for sine medmennesker. Det overses som regel af lærerne, der fokuserer på elevernes personlige egenskaber og perfektion. De nye esoteriske skoler, der nu etableres, er interesseret i at træne mennesker i at afhjælpe verdens nød og yde åndelig tjeneste på følgende fire trin:

a. Den ydre verden. Disciplen lærer, at man skal leve normalt, praktisk, effektivt og åndeligt i det daglige liv. En discipel er aldrig en særling eller en excentriker.

b. Betydningens verden. Disciplen lærer årsagen til at tingene sker, og hvorfor forholdene er, som de er − både i forhold til det enkelte menneske og i verden som helhed. Disciplen trænes til at forklare begivenhederne for andre mennesker og dermed fungere som lysbringer.

c. Sjælens verden. Disciplen skal gøres til en kanal for den guddommelige kærlighed, for sjælens natur er kærlighed. Disciplen healer og inspirerer verden.

d. Mesterens ashram eller gruppens indre verden. Disciplen lærer at samarbejde med den hierarkiske plan, efterhånden som den gradvis åbenbares, og at erhverve kundskab, der gør det muligt at styre nogle af de energier, der udløser verdensbegivenhederne. På denne måde opfylder disciplen formålene i den indre gruppe. Inspiration fra mesteren og ashramens arbejdende disciple og indviede, gør det muligt for disciplen at bringe viden om Hierarkiet til menneskeheden.

Artikel-Hvad-er-en-esoterisk-skole-Alice-Bailey
Download-fil: HVAD ER EN ESOTERISK SKOLE - Alice A. Bailey


Artikel-Hvad-er-en-esoterisk-skole-Alice-Bailey
Læsefil med vendbare sider: HVAD ER EN ESOTERISK SKOLE