Erhvervsmæssig beskæftigelse

1. Med hensyn til adgang til lønnet beskæftigelse skal de kontraherende stater indrømme flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område, den gunstigste behandling, der under samme forhold indrømmes et fremmed lands statsborgere.

2. I alle tilfælde skal begrænsninger vedrørende udlændige eller vedrørende disses beskæftigelse til beskyttelse at det hjemlige arbejdsmarked ikke finde anvendelse på flygtninge, som på den dag, da denne konvention træder i kraft for den pågældende kontraherende stats vedkommende, allerede var undtaget fra disse, eller som opfylder en af de følgende betingelser:

a. at vedkommende har haft tre års bopæl i landet –

b. at vedkommende er gift med en person, som har statsborgerret i bopælslandet. En flygtning, der har forladt sin ægtefælle, kan ikke påberåbe sig denne bestemmelse –

c. at vedkommende har et eller flere børn, der har statsborgerret i bopælslandet.

3. De kontraherende stater skal i henseende til adgangen til lønnet beskæftigelse tage under velvillig overvejelse at ligestille alle flygtninge med deres egne statsborgere, især hvor der er tale om flygtninge, der har fået adgang til deres område i henhold til planer om tilvejebringelse af arbejdskraft eller i forbindelse med indvandringsplaner.

Med hensyn til adgang til for egen regning at udøve virksomhed indenfor landbrug, industri, håndværk og handel og til at stifte handels- og industriselskaber skal de kontraherende stater indrømme flygtninge, der lovligt befinder sig indenfor deres område, den gunstigt mulige behandling og i alle tilfælde en behandling, der ikke er mindre gunstig en den, der under samme forhold indrømmes udlændige i almindelighed.

1. Hver kontraherende stat skal indrømme flygtninge, som lovligt opholder sig indenfor deres område, og som er i besiddelse af et af statens kompetente myndigheder anerkendt diplom og ønsker at udøve et liberalt erhverv, den gunstigt mulige behandling og i alle tilfælde en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der under de samme forhold indrømmes udlændinge i almindelighed.

2. De kontraherende stater skal efter evne og så vidt deres love og forfatninger tillader det, bestræbe sig for at sikre, at sådanne flygtninge kan nedsætte sig i de områder udenfor hovedlandet, for hvis mellemfolkelige forhold de er ansvarlige.