Viden og tro
Under kategorien "viden" hører derfor en lang række fænomener, som man aldrig selv har set – og heller aldrig vil se – men som man tror, er sande!
De fleste tror eksempelvis, at et atom eksisterer, for det har atomfysikerne fortalt. Men hvem har set et atom? Man ved ikke om det er korrekt – man tror på forskerne. Astronomerne påstår, at der er 15 millioner grader i Solens kerne. Det kan ikke efterprøves. Man ved ikke om oplysningen er korrekt – man tror på forskerne.
Det uverificerbare
Det samme gælder teologer, psykologer og filosoffer. De taler også om en virkelighed, man ikke selv kan kontrollere. Man er derfor nødt til at vurdere deres oplysninger, og hvis de virker troværdige, vælger man at tro på dem. Eller lade være. Livet er et udviklingssystem, der er baseret på ritualer, allegorier og symbolik. Og man opfordres til at tage stilling til dem. Man skal med andre ord afgøre, om man tror på dem.
Konklusionen er derfor, at det i virkeligheden drejer sig om den enkeltes tro på eller tillid til kilder, som bruger forskellige teknikker og erkendelsesmetoder. Langt størsteparten af den såkaldte viden bygger derfor på tillid til eller tro på kilder. Både tilhængerne af det materialistiske livssyn og tilhængerne af det åndelige livssyn er derfor troende.
|