Når man studerer kirkefædrene, kan man se, at de meget aktivt angreb den form for reinkarnationslære, der var almindelig hos grækerne og romerne i datidens litteratur, for grækerne og romerne mente, at menneskets sjæl kan inkarnere i en dyreform, og det var den misforståelse af reinkarnationslæren, de forsøgte at bekæmpe. Men selve det faktum, at det udelukkende var den form for reinkarnationslære, de bekæmpede, styrker beviset for, at de gik ind for reinkarnationslæren i en anden form. Den opfattelse, man finder hos Platon, Pythagoras og andre, at når sjælen har nået menneskestadiet, kan den gå fra en bevidsthedstilstand som tænkende menneske til en instinktiv dyretilstand, har intet at gøre med kirkens reinkarnationsidé og opfattelse af tidligere liv. Spørgsmålet er, om Platons eller Pythagoras’ lære blev korrekt gengivet, men det er et andet emne. Her er det kun tanken at betone, at den eneste form for reinkarnation, som kirkefædrene kæmpede imod, var den, der påstod, at menneskets sjæl kan gå over i det lavere dyreriges former.

For at forstå den kristne kirkes situation dengang, er det nødvendigt at kaste et hurtigt blik på datidens jødiske miljø, og på trosforestillinger og holdninger hos det jødiske folk, for apostlene og de første disciple var naturligvis af jødisk afstamning, og det samme gælder Jesus. Jeremias’ oplysning i Det Gamle Testamente (Jeremias’ Bog, 1,5):

”Før jeg danned dig i moderskød, kendte jeg dig,

og før du kom ud af moderliv, helligede jeg dig,

til profet for folkene satte jeg dig.”

– omtales af adskillige kirkefædre i relation til sjælens tidligere liv. Hvis det ikke var tilfælde, ville det ikke blive omtalt her, for det kan også forklares på andre måder. Men både Origenes og Hieronymus omtaler dette vers, der handler om, at Jeremias var helliget som profet, før han blev født, som et af Bibelens beviser på sjælens tidligere liv. Origenes understreger, at guddommelig retfærdighed er umulig, medmindre en profet, der får en stor opgave i verden, har gjort sig fortjent til opgaven i kraft af sine handlinger i tidligere liv. Der er ikke grund til at spekulere mere over det, for som nævnt er det tydeligere i forbindelse med ”Jakob og Esau”. Desuden er der den meget direkte udtalelse i Malakias’ Bog om, at Elias vil vende tilbage.[1]

_________________________________

[1] ”Se, jeg sender eder profeten Elias, før Herrens store og frygtelige dag kommer.”

_________________________________