Origenes

Origenes[1] var en af de mest oplyste af de første kirkefædre. Han sagde, at det er en udtalelse om Johannes Døberens tidligere liv som Elias før hans forudbestemte senere inkarnation som Kristi frontløber. Origenes siger desuden i Malakias’ Bog, 1,3 og i Paulus’ Brev til Romerne, 9,13:

”Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.”

Hvis et menneskes livsløb ikke er bestemt af de handlinger, det foretager før det nuværende liv, ville Gud være uretfærdig, for det vil være uretfærdigt, hvis den ældre broder skal tjene den yngre og være hadet af Gud, før Esau havde gjort noget, som kunne give anledning til Guds had.

Origenes siger videre:

”Før verdens grundvold blev lagt,

har han udvalgt os i ham til at være hellige

og uden dadel for hans åsyn.”

Paulus’ Brev til Efeserne, 1,4

– og det forudsætter et tidligere liv, før verden var til. Hieronymus, der er enig med Origenes, taler om menneskets hvile der, hvor fornuftige skabninger bor, før de stiger ned til den lavere verden, og før de overføres fra den åndelige dimensions usynlige liv til det synlige liv i den fysiske verden. Han fortæller, at det er nødvendigt for mennesket igen og igen at få fysiske legemer, før de engang bliver fuldkommengjorte mennesker:

”Så vær da I fuldkomne,

som jeres himmelske Fader er fuldkommen.”

Matthæusevangeliet 5,48

Justinus Martyr[2] (billedet tv.) taler også mere end én gang om sjælen, som bor i det fysiske legeme. Han mener, at Johannes Døberen havde glemt, at han havde været Elias, og det er et eksempel på, at det ikke er muligt at huske erfaringer fra det aktuelle liv, når mennesket næste gang forlader sit himmelske hjem for at inkarnere i et nyt fysisk legeme.

Clemens Romanus[3] og andre kirkefædre omtaler reinkarnation (eller transmigration eller metempsychosis, som reinkarnation blev kaldt dengang, og som i nutiden kaldes genfødsel) for at minde om den sandhed, der udtrykkes med ordene:

”I må fødes på ny.”

Johannesevangeliet, 3,7

Her er det kun muligt at præsentere dele af det bevismateriale, der stammer fra den ældste kristendom fra tiden før reinkarnationsdogmet, sådan som det engang blev opfattet. Det er ikke muligt at tage alt med, men der er gjort forsøg på at være nøjagtig i det, der siges, så man selv kan afprøve beviserne, og evt. ved egne studier at undersøge, om beviserne er valide. Emnet er ofte til debat i den filosofiske verden, og der er stor uenighed og mange indvendinger, som ofte viser sig at være baseret på uvidenhed og dogmatisme i stedet for studier.

Det siges, at oprindeligt blev en bestemt viden givet til disciplene. Spørgsmålet er, om reinkarnationslæren var en del af denne viden, som pga. uvidenhed er forsvundet, og dermed har nutidens kristne mistet en del af sin arv og betragter reinkarnation som en fremmed lære, selvom den engang blev betroet disciplene.

_________________________________

[1] Origenes (185-254 e.Kr.) var kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria. Hans skrifter – bl.a. en tekstkritisk udgave af Det Gamle Testamente (Hexapla), 10 bøger med kommentarer til Bibelen (Stromateis), to bøger om opstandelsen, og meget mere – er blandt de første intellektuelle forsøg på at beskrive kristendommen. Oplæringen i kristendom og i græsk litteratur fik han bl.a. af sin far Leonides og af Clemens af Alexandria. Origenes var en omstridt person og måtte i 231 flytte til Cæsarea i Palæstina efter anklager om kætteri. De synspunkter, der mødte modstand, var især hans tro på apokatastase (alle menneskers frelse), hans syn på treenigheden og hans stærkt platoniske holdning.

[2] Justinus Martyr (ca. 100-165) var forfatter, martyr og helgen. Han var en af de vigtigste apologeter, trosforsvarere (af kristendommen) i det 2. årh.

[3] Clemens Romanus er også kendt som Sankt Clemens. Clemens var pave 90-97 e.Kr., og dermed Roms 4. pave. Som forfatter til 1. Clemensbrev betragtes han som De apostolske Fædre. Han blev kastet i havet bundet til et anker, der derfor er hans symbol.

_________________________________