Ud af denne vanskelighed ser Origenes kun én vej, der er i overensstemmelse med guddommelig retfærdighed:

”Gud betragtede det som retfærdigt at organisere sine skabninger efter fortjeneste. Derfor blev de forskellige intelligenser bragt til verden, for ved hjælp af de forskellige ’kar’ eller sjæle eller intelligenser kunne Han smykke sin bolig, hvor der ikke kun skulle være kar af guld og sølv, men også af træ og ler – nogen til ære og andre til vanære. Derfor vil Skaberen aldrig handle uretfærdig i sin fordeling til hver enkelt, fordi det sker efter fortjeneste. Derfor kan lykke eller ulykke ved fødslen, eller hvad skæbnen bringer, opfattes som tilfældighed.”

Han siger videre, at de livsforhold, et menneske befinder sig i, er Guds ”dom” over det enkelte menneskes handlinger. Han dokumenterer sin påstand med henvisning til det kendte tilfælde med Jakob og Esau.[1]

Den calvinistiske skole har brugt det som bevis på determinisme[2] – dvs. Guds direkte forudbestemmelse af mennesket til enten evig lykke eller evig ulykke. Iflg. Origenes’ lære fødes mennesket frit, og det kan ikke være forudbestemt af en andens vilje – hverken til lykke eller ulykke. Som følge af Guds retfærdighed er lykke og ulykke menneskets egen fortjeneste. Det ville være uretfærdigt, hvis Gud elskede Jakob og hadede Esau, før børnene var født. Udtalelsen kan kun sættes i forhold til Guds retfærdighed, hvis Esau høster frugterne af tidligere ondskab, mens Jakob høster frugterne af tidligere gode gerninger. Både Origenes og Hieronymus havde denne opfattelse. I Brev til Avitus siger Hieronymus:

Hieronymus

”Hvis man undersøger tilfældet med Esau,

vil man se, at på grund af sine gamle synder

var han dømt til et hårdt liv.”

Og Origenes siger:

”Det er ikke udtryk for uretfærdighed, at Jakob fortrængte sin broder allerede i moderlivet, for hvis han var værdig til at blive elsket af Gud på grund af handlinger i et tidligere liv, så fortjente han at blive foretrukket frem for sin broder.”

_________________________________

[1] Hentyder til i Paulus’ Brev til Romerne, 9,11-13 og i Malakias’ Bog, 1,1-3. ”For at Guds beslutning, der hviler på hans udvælgelse, skulle stå fast, ikke i kraft af gerninger, men i kraft af den, der kalder, blev der, før de var født, og før de havde gjort noget godt eller ondt, sagt til hende: 'Den ældste skal trælle for den yngste', som der står skrevet: 'Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg'.” Og i Malakias’ Bog: ”Er Esau ikke Jakobs broder, lyder det fra Herren, og dog elsker jeg Jakob.”

[2] Opfattelsen af, at alt er forudbestemt.

_________________________________