Det menneske, der ikke praktiserer altruisme og ikke er parat til at dele med et medmenneske, der er svag eller fattig – det menneske, der forsømmer at hjælpe et medmenneske pga. af dets køn, race, nationalitet eller religion – det menneske, der ikke hjælper, når det ser lidelse, og ignorerer et medmenneskes nødråb – det menneske, der hører beskyldninger om et uskyldigt medmenneske og undlader at forsvare det, sådan som det ville forsvare sig selv – er ikke esoteriker.

Det mest værdifulde i livet er et ophøjet ideal, som man konstant kan navigere efter. Idealet kan forme tanker, følelser og handlinger i livets mange situationer. Hvis et menneske eksempelvis forsøger at gøre en forskel i stedet for bare at ønske det, vil det uundgåeligt gradvis nærme sig sit mål. Den sikreste og mest direkte vej til åndelig udvikling og højere bevidsthed er at praktisere altruisme både i tanken og i praksis.