Fejl, der er begået pga. manglende evner, omhyggelige fornuftslutninger eller samvittighedsfuld opmærksomhed, og som derfor ikke er motiveret af et ønske om at handle egoistisk og uretfærdigt, skaber mindre lidelsesfulde reaktioner end ubevidste fejl, der er motiveret af ønsket om at handle egoistisk og uretfærdigt, og for at skabe lidelse. Den kosmiske lov er konstant aktiveret af mennesket selv, som også selv rammes af den. Ultimativt er alle love og påbud – uanset om de tilsyneladende er godgørende eller skadelige i deres virkninger – opdragende og udviklende. De giver omgående lektioner i, at især overtrædelse af den kosmiske lov aldrig betaler sig. Men det gælder også på lang sigt, for det er et grundlæggende princip, som menneskets love også bygger på.

Det kloge menneske sørger derfor for at handle på en måde, der tager sigte på, at reaktionerne fra den kosmiske lov skal være harmoniserende. Det medfører, at motiverne for handlingerne bliver mindre og mindre af hensyn til personlig vinding. Det kloge menneske lever sit liv mere og mere som udtryk for en upersonlig forståelse for det kosmiske formål, som er evolution. Det kloge menneske forsøger ikke at forandre eller beherske den kosmiske lov. Det undgår begge dele, undgår personligt motiverede handlinger, og arbejder i stedet på at opnå individuel frihed og sindsro. Intet i den ydre verden – ikke engang den kosmiske lov, som nu følges og respekteres – har magt til at forme livet, begrænse aktiviteterne eller styre mennesket. Mennesket er selvstyret indefra, og det er ikke alene et klogt menneske, men en åndelig hersker. Skabelse af den slags mennesker og menneskelige love, kræver uddannelse, og et samfunds uddannelse og administration skal altid forsøge at skabe den type mennesker og love.