Det bliver mere og mere indlysende for tænkende mennesker, at menneskeheden befinder sig i en særlig situation, og at den uundgåeligt er på vej ind i en ny tidsalder med en ny og anderledes økonomi. På grund af naturvidenskabens triumf, da den frigav atomenergien, karakteriseres ​​den kommende civilisation som uforudsigelig. Men Den Nye Tidsalder er for alle, og her kan man opnå indvielse, forudsat at man forstår indvielsens mysterium, der er baseret på, at alle tanker, følelser og handlinger er en integreret del af den guddommelige vilje og hensigt.

Uanset hvem man er, og hvor man befinder sig, har livet ét og samme udgangspunkt for alle mennesker, og derfor skal alle erkende den arketypiske natur i sig selv. Det gør man ikke ved at trække sig tilbage fra livet, men ved at deltage i livet som budbringer for det åndelige. Man skal lægge hjertet som offer på alteret og forene offeret med det guddommeliges evige offer, der var grundlaget for, at verdener blev skabt, og at de stadig belives og opretholdes. Det sker kun, hvis man når til denne erkendelse ved at tænke, føle og ved at vende opmærksomheden indad og samtidig gå ud i verden med en upersonlig holdning. Og alligevel skal man opleve verden med medfølelse, og man skal se sig selv som et aspekt af den guddommelige hensigt. Der er ikke behov for en guru, en lærer, en guide, en mægler, for man er sin egen guru – og man har heller ikke brug for en avatar eller en frelser, for avataren og frelseren findes allerede i hjertet. Det er muligt for alle at opleve verden som en idé, et sind og en vilje, og det er kun ved at leve dette trefoldige liv, at man kan få adgang til salighed og fred.