INSPIRATION
Hvad er inspiration? Inspiration er højnelse og udvidelse af menneskets normale evner ved hjælp af udefrakommende påvirkning. Påvirkningen kan stamme fra forskellige niveauer af intellektuel, moralsk og åndelig kraft, helt op til et punkt hvor den udefrakommende påvirkning kan presse et menneske ud af kroppen, og kroppen kan derfor bruges som et redskab for en anden bevidsthed. Hvis den, der benytter kroppen, er en skikkelse med en transcenderet og højt udviklet bevidsthed, kan inspirationen blive til åbenbaring. Nogle mener muligvis, at der snarere er tale om en forøgelse personens egne energier fra et punkt, der ligger over den normale styrke, til det højeste punkt, de overhovedet kan udtrykke, og at der ikke er tale om, at kroppens ejer erstattes af en anden bevidsthed, der er større end ejeren selv.
Almindelig inspiration
Inspiration på lavere niveauer kan oplevelses af rigtig mange mennesker. Mange har f.eks. følt, at når de lytter til en foredragsholder, der har en viden og udstråler en kraft, der overgår deres egen, at de mentale evner blev løftet til et højere niveau end det, de ville være i stand til uden hjælp. I situationen forstår man problemstillinger, som man ellers ikke kunne gennemskue. Man får pludselig en klar forståelse, hvor der før var uklarhed. Tænkeevnen oplyses, og man ser emnet fra helt nye synsvinkler – og man har en fornemmelse af, at man ved.
Hvis man dagen efter ønsker at dele sin viden og forståelse med en ven, og derfor begynder at give en detaljeret redegørelse, vil man opleve, at det ikke er muligt. Hvad skete der med de oplysninger, som man dagen før var overbevist om, at man havde forstået, og derfor ville være i stand til at gengive? Årsagen er, at tankesindet igen er sunket tilbage til sit normale niveau – og inspirationen er væk. Det gælder for både de intellektuelle og de moralske egenskaber. Man kom ganske vist i kontakt med ukendte områder og følte et stærkt engagement for noget, der er højere og mere sandt. Men hvad skete der med begejstringen og entusiasmen? Er den kolde aske fra den intellektuelle accept alt, hvad der er tilbage af den brændende glæde og varme begejstring for det moralske ideal? Hvorfor er det nu så koldt, grå og uinteressant? Årsagen er, at man blev løftet op til et højere niveau, end man er i stand til at nå uden hjælp, men alligevel har det moralske ideal og dets kraft vist vejen, der fører til ”bjergets top”. Og det faktum, at man én gang har oplevet idealets overbevisende kraft, vil skabe større modtagelighed for samme impuls i fremtiden. Den dag vil komme, hvor det, man følte, da man blev inspireret af en anden, bliver de moralske egenskabers normale niveau.
|