Jordens åndelige hierarki er meget gammelt – lige så gammelt som menneskeheden. Det blev skabt i den tidlige atlantiske periode, dengang tankesindets gnist blev indpodet i dyreriget, og menneskeevolutionen blev indledt.[1] I begyndelsen kom menneskehedens ledere fra andre dele af solsystemet. Det var nødvendigt, for menneskeheden havde endnu ikke udviklet egne ledere. Uden hjælp udefra, ville der ikke have været bevidstheder, som kunne lede planen, udviklingen og hensigten med Jorden. Det er naturligvis et spørgsmål om tro, men det er ikke forkert at tro på noget, for det er forudsætningen for, at man kan leve i overensstemmelse med det, man tror på. I nutiden har navnlig menneskehedens største intelligenser holdninger og overbevisninger som udgangspunkt for deres opfattelse og handlinger.

Udviklingen og tiden gik, og gradvis blev Hierarkiets oprindelige interplanetariske medlemmer frigjort fra ledelsesopgaven, og deres ansvarsområder kunne overtages til medlemmer af menneskeheden, der havde opnået den nødvendige udvikling og visdom. I nutiden består Hierarkiet af mennesker, der har udviklet sig på Jorden. De har opnået mesterskab i den forstand, at de mestrer alt i menneskelivet. Det er menneskehedens eget åndelige hierarki. Der er ingen af mestrene, der ikke har levet i fysiske legemer og er blevet fristet og testet, sådan som de øvrige medlemmer af menneskeheden i øjeblikket bliver det. Alle mestrene har kæmpet, men de har desuden overvundet alle vanskelighederne.

_________________________________

[1] I åndsvidenskaben kaldes det for ”individualisering”, hvor en ånd (monade) forbinder sig med den adskilte personlighed, og den fødes derefter ikke mere som dyr, men som menneske.

_________________________________