Er der en redning?
Østens yoga har et vigtigt budskab til menneskeheden. Menneskets liv bevæger sig i den forkerte retning, for tankesindet får mennesket til at gentage de samme fejltagelser, de samme problemer, og derfor reinkarnere det igen og igen. Det er derfor nødvendigt at erkende den virkelighed, menneskeheden befinder sig i, og ikke miste kontakten til sjælen. Tab af kontakt til sjælen er det største tab, der findes. Men mennesket har mistet sig selv ved at forestille sig, at det ikke er det, som det i virkeligheden er i forhold til Universets natur. Mennesket har mistet sig selv ved at forestille sig, at det er en isoleret personlighed – en mand, en kvinde eller et barn og meget andet – i forhold til Universets natur.
Hvis mennesket skal frigøre sig fra den selvskabte kaotiske og lidelsesfulde cyklus, der kaldes Samsara[1] – dvs. livet i den erfaringsbaseret verden – kan raja-yoga og meditation betragtes som en redning, der repræsenterer et budskab om håb. Men budskabet er også, at der ikke er noget håb for menneskeheden, og at den ikke har en chance for at skabe fred, hvis selvkontrol ikke bliver livets lov.
_________________________________
[1] Samsara oversættes ofte med ”hjulet”, der består af fødsel, opvækst, forfald, død og genfødsel.
_________________________________
|