En væsentlig del af læren om astrologi baserer sig på de telepatiske forbindelser planeterne imellem. Det er det, astrologien kalder aspekter. Carol Beckham udvider i sin bog ”Cycles of Opportunity”, der omhandler esoterisk astrologi, forståelsen til også at indbefatte aspekter (planetvinkler) til Sol-/Jordaksen, hvor Solen og Jorden befinder sig i et 180 graders forhold til hinanden, som også kaldes fuldmåneaksen. Carol Beckham forklarer, at hvis andre planeter står i bestemte vinkelforhold (f.eks. 120 grader) til fuldmåneaksen, så har det også afgørende indflydelse på kvaliteten af fuldmåneenergierne. Det ligger dog uden for artiklen at behandle emnet mere detaljeret.

Hierarkiet har også valgt tidspunktet ved fuldmåne, fordi Månen er fuldt oplyst af Solens lys, og astronomisk set befinder Månen sig længst væk fra Solen.

Åndsvidenskaben fortæller, at Månen i bogstavelig forstand er en død planet. Månen har ikke længere nogen livs- og bevidsthedsenergi ligesom de øvrige planeter, der er levende og bevidste skabninger. Månens indflydelse er skadelig, fordi den hæmmer bevidsthedens udfoldelse, og netop derfor er tiden omkring fuldmåne vigtig, for på fuldmånetidspunktet reflekterer hele Månens overflade Solens livgivende lys, og kontakten til lyset, fysisk og bevidsthedsmæssigt, er derfor optimal.

Set i det lys er det som nævnt Solens placering i et tegn ved fuldmåne, der er vigtig og ikke Månens, som mange ofte tror. Månen rummer intet lys i sig selv. Den reflekterer blot Solens stråler. Månens egen udstråling kan sammenlignes med de skadelige indflydelser, et lig i opløsning har på omgivelserne. Djwhal Khul giver en uddybende forklaring:

”Månen er som I véd en skal, en meget gammel form, som den planetariske Logos engang benyttede som sit udtrykslegeme. Formen nedbrydes langsomt rent fysisk, men endnu ikke astralt, og derfor er den stadig tæt sammenkædet med den planetariske Logos’ astrallegeme og derfor også med alle menneskers astrallegemer. Derfor er Månens påvirkning mere intens ved tidspunktet for fuldmåne på alle, som ikke er i balance …

Et område inden for fremtidens esoteriske lægevidenskab vil beskæftige sig med loven om cyklusser, herunder Månens og Solens. Man vil bevise – det man altid har antaget og nu erkender generelt – at fuldmåneperioden har en speciel virkning på uafbalancerede mennesker og på drømmetilstande, og at den ofte på en ret dramatisk måde forstærker de neurotiske og erotiske tendenser, der er så dominerende i nutiden …

Mennesker, der uden tvivl er aspiranter, og mennesker, der uden tvivl er mentale, kan drage fordel af fuldmånecyklusserne. De mennesker, der tydeligvis er ude af balance, positivt astrale og følelsesbetonede og ofte er belastede af et ukontrolleret begær, bliver hæmmede, overstimulerede og psykisk oprørte af de samme cyklusser. Illusionens slør lyses op på dette tidspunkt, og konsekvensen er hallucinationer, astrale syn, psykiske drifter, og det giver misfortolkninger af livet og stimulering af livsaspekter, som kaldes fobier, vanvid osv.”

Alice A. Bailey: Esoteric Healing, pp. 341-342