Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

FULDMÅNEMEDITATION - FOR VIDENDE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Fuldmånemeditation-for-vidende

FULDMÅNEMEDITATION - FOR VIDENDE (7 af 13)


En dybtgående beskrivelse af fuldmånemeditationens betydning og fuldmåneenergiernes indstrømning baseret på Alice A. Baileys forfatterskab.

FULDMÅNEMEDITATION - FOR VIDENDE (7 af 13)

Det æteriske netværk

 

Fuldmånemeditation-for-vidende-09

 

Et andet formål med fuldmånemeditationerne er at træne grupper i at udvikle den intuitive evne, så gruppedeltagerne kan respondere på de højere tanker og idéer. Det er med andre ord menneskets opgave at opøve en sensitivitet over for de indtryk, nogle af Hierarkiets mestre forsøger at indprente i de mennesker og grupper, der er telepatisk modtagelige. I åndsvidenskaben kaldes de ”den nye verdenstjenergruppe”.

Muligheden for kommunikationen er baseret på det kosmiske æteriske netværk. Alle ved, at man i nutiden sender radio- og tv-signaler gennem æteren, men at man også kan sende tanker ved hjælp af det samme netværk, blot på nogle andre frekvenser, er endnu kun kendt af få. Det er videnskaben om det æteriske netværk af forbindelser, der er det videnskabelige grundlag for astrologi og fuldmånemeditation.

Når man mediterer ved fuldmåne, skaber man forbindelse med det horisontale og vertikale netværk. Det horisontale forbinder den mediterende med menneskeheden som en helhed, og det vertikale skaber forbindelse med de højere bevidsthedsplaner over menneskets bevidsthedsniveau.

Tiden omkring fuldmåne er derfor det bedste tidspunkt at etablere en telepatisk kontakt med Hierarkiet. Opgaven er dels at styrke den telepatiske forbindelse mellem mennesker, og dels at styrke forbindelsen fra menneskeheden som helhed til Hierarkiet og Shamballa – ”centret hvor Guds vilje er kendt”. Forbindelse kaldes den planetariske antahkarana.[1]

Meditationerne forener mennesker med vidt forskellige nationale, religiøse og politiske tilhørsforhold omkring en fælles idé om at tilføre Jorden positive idéer.

 

 

_________________________________

[1] Antahkarana betyder ”broen” eller ”regnbuebroen”. Det er en betegnelse for forbindelsesleddet mellem den højere og den lavere tænkeevne (manas) – dvs. mellem sjælen og personligheden.

_________________________________

Artikel-Fuldmånemeditation-for-vidende
Download-fil: FULDMÅNEMEDITATION - FOR VIDENDE - Kenneth Sørensen


Artikel-Fuldmånemeditation-for-vidende
Læsefil med vendbare sider: FULDMÅNEMEDITATION - FOR VIDENDE