Der findes utallige meditationsformer

Meditation er en ældgammel teknik, der i umindelige tider har været anvendt som en metode til at vende opmærksomheden fra den ydre verden ind i sindets dybder. Gåderne i det store univers findes i menneskets lille univers, og de kan kun besvares indefra dybderne i menneskets indre. Hvornår det første menneske satte sig ned for at meditere fortaber sig i fortidens tågedis, men det er en kendsgerning, at ideen på et tidspunkt blev undfanget – ideen om at svaret på livets store spørgsmål og indsigt i menneskets potentialer skulle søges i det indre univers og ikke i det ydre. Tilsyneladende har mennesket både kendt og praktiseret meditation i alle tidsperioder og i alle store civilisationer. Ofte var meditationsmetoderne en uadskillelig del af det religiøse system. Mange tror, at meditation er en østlig tradition, og at teknikkerne alene er knyttet til Østens religioner – og at metoderne er fremmede for den vestlige kultur. I virkeligheden har meditation altid været en integreret del af den kristne religion.

Meditation i kristendommen

I Middelalderens klostre benyttede de kristne bøn og meditation til selvfordybelse, og ultimativt var det en metode, som de mest hengivne kunne benytte til virkeliggørelse af den mystiske forening med Kristus. Historien viser, at den kristne kirke har skabt utallige mystikere og helgener, der bevidner effekten af hengiven fordybelse eller meditation. En af de mest kendte er den hellige Teresa af Avila. Hun skelnede selv mellem fordybelse i Bibelen og kontemplation på Gud. Det sidste indebar fuldstændig selvforglemmelse. Hun omtaler selv sit inderste ”brudekammer”, hvor hun forenes med Kristus eller det guddommelige i sit indre. Hendes metode til en tilnærmelse til Gud gennem bøn hviler på den sandhed, at Gud, som er overalt, også er i menneskets sjæl. Sankt Augustin fortæller noget lignende, da han sagde: ”Jeg søgte dig udenfor, og du var midtpunktet i mit hjerte.” Når du mediterer, søger du altså ikke noget, du ikke er. Du søger at blive det, du dybest set er. Robert Browning søgte Gud overalt, men fandt Ham også inden i sig selv. Han udtrykker det sådan:

”Sandheden er i os selv. Den opstår ikke, hvad du så end tror, af ydre ting. Der er et midtpunkt dybest i dig selv, hvor sandheden bor i sin fuldkommenhed, og at vide består mere i at finde en måde, hvorpå den indespærrede guddommelighed kan slippe ud, end at skaffe adgang for et lys, som forudsættes at være udenfor!”

Robert Browning

Meditation i buddhismen

I buddhismen er meditation det sidste af Buddhas otte trin på ”den ottefoldige vej til oplysning”. Buddhismen er grundlagt af Siddharta Gautama Buddha, og det fortælles, at han på et tidspunkt satte sig for at meditere under et figentræ. Han bekendtgjorde først, at han ville meditere uafbrudt indtil han opnåede den fuldkomne indsigt. Træet blev senere kaldt ”Bodhi-træet”, som betyder ”erkendelsens træ”, for gennem sin meditation opnåede Buddha den store illumination eller oplysning. Herefter var han en oplyst mester. Buddha betyder ”den oplyste”, men ordet Buddha er ikke navnet på en person, men snarere en titel, et embede eller en opgave. Buddha viste menneskeheden vejen til oplysning, og det centrale i hans budskab er, at mennesket selv må gå vejen og ved egen kraft frigøre sig fra menneskelige sorger og lidelser. Og en af metoderne er meditation. Østens meditationsteknikker minder principielt meget om nutidens meditationssystemer, fordi de anvendes til selvrealisering. Denne virkeliggørelse af det, du virkelig er, sker gennem en detaljeret, systematisk og tålmodig udvikling af bevidsthedens redskaber eller legemer. Østen har altid været i besiddelse af den dybtgående og detaljerede viden om menneskets konstitution og psykologi, som Vesten i dag stifter bekendtskab med i åndsvidenskaben.