”Målet må være … at udvikle det som en vane

at meditere hele dagen og at leve

i den højere bevidsthed,

indtil denne bevidsthed er så stabil,

at den lavere, konkrete tænkeevne,

begærene og de fysiske elementaler

svinder ind og udsultes på grund af

manglende næring, så den trefoldige natur

ikke bliver andet end det redskab,

hvormed sjælen kan kontakte verden

med det formål at hjælpe menneskeheden.”

Alice A. Bailey: Breve om okkult meditation, s. 146

Seriøs meditation kan ikke foregå tilfældigt og overfladisk. Meditation kræver både omhyggelig forberedelse og rigtige teknikker. Meditation er sjælens højeste funktion, og målet er sjælskontakt. Hensigten med sjælskontakt er at blive vejledt af sjælen og i sidste ende at blive forenet med den. Der findes desuden to andre underordnede mål, nemlig fuldkommengørelse af karakteren og erkendelse af mesteren, men begge dele er trin på vejen. Meditationen vil kaste lys på de karaktersvagheder, der skal forvandles til ophøjede dyder og egenskaber, og efterhånden som dine tanker, følelser og handlinger underlægges sjælen og rettes mod højere mål, afstemmes dine mål med mestrenes mål, og heri ligger muligheden for erkendelse af mesteren. Gennem mesteren oplever du, hvor menneskelig Gud er, og hvor guddommeligt mennesket er.

En vis grad af studie er ikke bare en hjælp, men en forudsætning. Arbejdet med at integrere sjælen og personligheden begynder med, at du forsøger at forestille sig det åndelige menneske, sådan som det dybest set er. Du retter dine tanker mod sjælen og erfarer, at en erkendelse af sjælen er en nærliggende mulighed – ikke en fjern drøm. Her anvendes endnu engang kendsgerningen om, at energi følger tanken. Når tanken rettes mod sjælen, bygger du en tankebro mellem sjælen og personligheden. Du ”udforsker” vejen på samme måde som en opdagelsesrejsende udforsker et ukendt terræn, og lidt efter lidt lærer vejen at kende, efterhånden som du vender tilbage fra nye rejser. Det er dit eget initiativ, der gør det muligt at bygge broen mellem sjælen og personligheden.

Når du mediterer, forsøger du at virkeliggøre åndelige evner, der kan bruges i dit daglige liv. Du fremstår for omverdenen som et forbillede eller et åndeligt ideal. Du øger din forståelse gennem studier. Du demonstrerer et liv i aktivt samfundsengagement for dine medmennesker. Denne idealkarakter præciseres i rytmisk daglig meditation, og vil trin for trin afdække et indre forbillede for et åndeligt liv. Gennem en klar fornemmelse for sjælens formål, og et indre billede af et liv som et forbillede for andre, erfarer du den transformerende kraft, der hjælper med at kontrollere den lavere natur. På denne måde bliver du bogstavelig talt det ideal, du selv har visualiseret.

Denne form for meditation medfører ikke, at du mister interessen for det ydre liv, og den nedsætter heller ikke evnen til at fungere effektivt i det daglige. Tværtimod forøger den livskvaliteten. Den skaber en lysende vej mellem den subjektive (indre) verden og dens objektive (ydre) udtryk – mellem sjælen og personligheden. Denne forbindelse er en forudsætning for, at sjælskvaliteterne kærlighed og aktivt samfundsengagement kan komme til udtryk i verden. I takt med at personligheden tilpasser sig og udtrykker sjælens liv, forløses personligheden af sjælen, og alle aspekter af din natur oplyses og opløftes.

Hvor er det bedst at sidde, når du mediterer? Der er ingen grund til at indrette et særligt meditationsrum, men der er god grund til at vælge et fast, uforstyrret og fredfyldt sted. Når du nærmer dig meditationens højdepunkt gradvis med stor tålmodighed og respektfuldt følger de anviste teknikker, vil meditationen lidt efter lidt skabe en højnelse og skærpelse af bevidstheden. Responsen i dig er en forøgelse af vibrationen i mentallegemet, astrallegemet og det fysisk-æteriske legeme. Legemernes sensitivitet øges kraftigt, og det er grunden til, at meditationen bør foregå i fred og ro.

Det er altså bedst at du sidder det samme sted hver gang. Har du mulighed for at indrette dit meditationssted med blomster, lys, et smukt billede o.l., vil det være godt. Årsagen er, at omgivelser, situationer og omstændigheder vækker bestemte sindsstemninger og reaktioner, og på denne måde kan det ydre hjælpe dig med at nå indad. Du kender det sikkert fra kirker eller tempelrum, som omgående får mennesker til at sænke stemmen og føle ærbødighed. Dit sted vil efterhånden hjælpe dig til at komme i en meditativ tilstand. Samtidig bør det understreges, at du ikke bør pålægge omgivelserne strenge krav om stilhed og respekt, mens der mediteres. Det er sjælen, der skal pålægge personligheden en rytme – ikke personligheden der påtvinger omgivelserne en rytme. Vælg et tidspunkt før familien står op, eller en halv time senere på dagen, hvor risikoen for at blive forstyrret er mindst.

Hvad med stille baggrundsmusik? For nogle virker det beroligende og fremmende, for andre er det forstyrrende og hæmmende. Prøv dig frem. Det samme gælder røgelse. Røgelse kan medvirke til at berolige og finstemme æterlegemet, og det skaber en harmonisk stemning hos nogle, men virker generende på andre. Ingen af delene er en forudsætning for din meditation.

Hvilken stilling skal du indtage, når du mediterer? Skal du sidde eller ligge? Det kan ikke anbefales at ligge ned, for du har livet igennem vænnet kroppen til, at når du indtager en liggende stilling, betyder det som regel, at nu skal der soves. Da døsighed er et af begynderproblemerne, gør du ikke processen lettere for dig selv, hvis du forsøger at meditere liggende. De fleste har set, hvordan østerlændinge sidder på jorden med korslagte ben i den såkaldte lotusstilling − en stilling, der umiddelbart vil være vanskelig for de fleste vesterlændinge. Det er heller ikke nødvendigt, at sidde i denne krævende stilling. Når man i Østen i årtusinder har praktiseret denne specielle meditationsstilling, er det naturligvis ikke uden grund. Den indiske vismand Patanjalis ottefoldige vej omfatter ”asanas” eller kropsstillinger, ikke mindst fordi disciplen må lære at holde rygsøjlen lige og den fysiske krop i en bekvem stilling for meditation. Desuden har stillingen relation til nerverne og nervernes æteriske genpart, som man i Østen kalder ”nadierne”. Hvis du kan sidde ubesværet i lotusstillingen, vil du erfare, at den er overraskende behagelig, fordi rygsøjlen er fri og legemets tyngde hviler på bækkenet. Kroppens pyramideform danner et lukket kredsløb, hvor de praniske (vitale) energistrømme kan cirkulere med stor styrke. Den østerlandske meditationsstilling fremmer denne cirkulation. Hvis du er for stivbenet til at sidde i lotusstillingen, betyder det ikke noget. Der er ingen grund til at opøve denne stilling, for det medfører nemt overfokusering på kroppen, og da du under meditationen skal forsøge at glemme kroppen, skal du i stedet vælge en anden stilling, der er behagelig og uden spændinger.

Måske vil den såkaldte egyptiske stilling være god for dig. I denne stilling sidder du på en stol med halsen og ryggen lige, med håndfladerne hvilende på dine lår og med ben og fødder let adskilte. Ryggen skal holdes lige men uden at spænde, for de fine nervestrømme langs rygraden forstærkes under meditationen. Hvis du spænder eller falder sammen, kan du nemt skabe blokeringer. Stolen skal desuden passe til din benlængde, da presset mod lårenes underside ellers kan reducere blodcirkulationen. Du kan også sidde behageligt i ”skrædderstilling” på et blødt underlag – med eller uden rygstøtte. Støt eventuelt med puder. Lad bare hagen hænge lidt for at undgå spændinger i nakken. Læg hænderne på lårene eller fold dem i skødet. Og kryds benene for at skabe et lukket kredsløb. Vælg din meditationsstilling og hold fast ved den.

Måske er det bedst at begynde med at fortælle, hvornår du bør undlade at meditere. Du skal ikke meditere, når du lige har spist et større måltid. Fordøjelsen lægger beslag på en stor del af de praniske energier, der skal bruges i meditationen. Hvis du oplever mental eller følelsesmæssig ubalance, skal du heller ikke meditere, før du igen er i balance. Er du syg eller blot utilpas, skal du også lade være. Meditationen øger dit energimæssige spændingsniveau, og det medfører ofte, at ubalancer forstærkes. Føler du fysisk smerte under meditationen på grund af din meditationsstilling, så ret på stillingen så smerten forsvinder. Fortsætter den, bør du gå blidt og roligt ud af meditationen. Forsøg ikke at fortrænge smerter, utilpashed, svimmelhed, angst eller lignende former for ubehag. Stop meditationen, men gør det aldrig pludseligt. Gå stille og roligt ud af meditationen som beskrevet i slutfasen af den teknik, du benytter.

Hvis meditationen skaber spændinger, voksende ubalance, træthed, negative holdninger eller vækker ukontrollerbare energier, skal du indstille dit meditationsarbejde og undersøge dit motiv og din meditationsteknik. I begyndelsen medfører meditationen imidlertid ofte en spændingstilstand i det fysiske legemes nerver. Du mediterer ikke ved hjælp af dit fysiske nervesystem, og i samme øjeblik du bliver opmærksom på nervøse spændingstilstande, skal du rette opmærksomheden mod dem, og mindske eller helst fjerne dem. Kroppen er et ”vanedyr”, som almindeligvis vil reagere mod forandringer. Derfor kan der i begyndelsen opstå problemer med kløe, rastløshed, irritation, døsighed etc. Tankesindet vil muligvis også forsøge at få dig til at tumle med erindringer, lokke dig ud i dagdrømmerier og fortabe dig i selvvurderinger. Det er begyndervanskeligheder, der må overvindes.

Det er menneskets sjæl, der ønsker meditation for at forstærke kontakten til personligheden. Sjælen har et stort udbytte af meditationen, mens personlighedens udbytte er begrænset. Personligheden er som regel mest optaget af den ydre verden, og eftersom de fleste mennesker identificerer sig med deres personlighed, er det altid nemt at finde på undskyldninger for ikke at meditere. Hver gang du overvejer at undlade at meditere, skal du grundigt analysere motivet. Er du reelt utilpas eller ude af balance, eller er det bare lysten, der mangler? Personligheden vakler konstant mellem, hvad den har lyst til, og hvad den ikke har lyst til, hvorimod sjælen altid har ”lyst” til at forbedre kontakten til sit redskab i den fysiske verden.

På hvilket tidspunkt bør du meditere? Der skal blot bruges tyve minutter til en halv time på den daglige meditation – og det anbefales, at meditationen udføres, straks når du vågner om morgenen, hvor tankesindet stadig er klart og upåvirket af dagens genvordigheder. Først vil det være nødvendigt at gøre en ægte anstrengelse for at finde tiden til at sidde i fred – at få kroppen til at slappe af – at få følelser og tanker til at falde til ro – og endelig meditere. Men det betaler sig at gøre denne anstrengelse til en fast daglig disciplin. Der skal etableres en regelmæssig rytme, som bliver et fast mønster, hvis meditationens energier skal kunne flyde. En kort meditation hver morgen har større virkning end periodiske lange meditationer, for meditationens udbytte afhænger af en regelmæssig rytme, før virkningen viser sig. Før eller siden vil betydningen af det øjeblik, der anvendes til meditation hver morgen, blive indlysende, for det giver mening til resten af dagen.

Ideen om renselse findes i alle verdensreligioner, og det skyldes, at renselsens betydning for et åndeligt liv er indiskutabel. Desværre er den rigtige renselse ofte blevet misforstået. Bestemte discipliner − f.eks. vegetarisme, cølibat, afholdenhed fra alkohol og tobak − kan givetvis være en hjælp for aspiranten i bestemte faser på udviklingsvejen, men disse discipliner omhandler kun fysisk renselse, og virkningen har kun begrænset indflydelse på andre og mere væsentlige aspekter af renselsen. Renselse går langt dybere end ”et liv i renhed”. Det illustreres måske bedst af den renhed, der kan udtrykkes som ”et hjerte fri for vrede”, bitterhed og egoisme samt et harmløst sind. Renselse kræver en total forandring af hele livssynet, som skal udvikle sig fra egoisme til en inklusiv kærlighed til alt levende. For at forstå at renselse er en forudsætning for korrekt meditation, skal du forstå behovet for indsigt i personlighedens opbygning.

Personligheden består, som tidligere nævnt, af tre legemer eller redskaber: Det fysiske legeme (handlingens legeme), astrallegemet (følelsernes legeme) og mentallegemet (tankesindets legeme). I personlighedens udviklingsproces har disse legemer deres eget separate liv, og der er meget lille koordinering mellem de tre. Desuden dominerer det ene legeme ofte de andre legemer. Et menneske, der lader sig styre af sine følelser (sit astrallegeme), vil være en livsnyder, som tror, at sansetilfredsstillelse er livets mål og mening. Et uligevægtigt astrallegeme fører ofte til hurtige humørsvingninger. Det er det menneske, der lader sig styre af skiftende følelser og stemninger – og i ekstreme tilfælde medfører det neuroser, som selv i milde udtryk er årsag til den manglende lykke, der kendetegner hovedparten af menneskeheden. Et menneske, der lader sig styre af sit mentallegeme, opleves ofte som en kynisk tænker, der ikke er i stand til at udtrykke sine følelser eller fungere i et harmonisk samvær med andre i den fysiske verden.

Rigtig renselse skaber en afbalanceret, integreret personlighed, der befinder sig i en tilstand af psykologisk balance og velvære.

Renselse af det fysiske legeme fører til frihed for sansernes herredømme. Renselse af astrallegemet fører til indre stilhed, som er frihed for emotionelle storme. Renselse af mentallegemet fører til frihed for bindinger og det lavere tankesinds konstante ”snak”.

Det øger koncentrationsevnen, og gør tankesindet modtagelig for indtryk fra sjælen under meditation. Et roligt astrallegeme sammenlignes ofte med en stille skovsø med spejlblankt vand, hvori sjælen uden forstyrrelser kan spejle eller reflektere sin kærlighed. Et roligt mentallegeme opnås gennem tankekontrol. Renselse af mentallegemet (det lavere tankesind) øger koncentrationsevnen, og gør tankesindet modtagelig for indtryk fra sjælen (det højere tankesind) under meditation. En koordinering af personlighedens tre legemer skaber en synkroniseret vibration. Koordinering eller ”linjering” vil sige at ”stille på linje”, sådan at et højere legeme overordnes det efterfølgende lavere legeme. Legemerne kan nu fungere som en forenet, afbalanceret mekanisme, der er under tankesindets kontrol. Dette stadie i meditationen fører til en integrering af menneskets lavere og højere selv – af personligheden og sjælen – og meditation er nu mulig. Det er reelt tankesindet, der er den mediterende i meditationen, for det er både modtageren af sjælens indtryk, og afsenderen til hjernen, der opfatter impulserne som tanker. I begyndelsen vil det ske ufuldkomment, men ikke desto mindre tager disse tanker form af brugbare ideer, og skaber en voksende kanal, som sjælen kan benytte til at påvirke bevidstheden. Dette samspil mellem menneskets højere og lavere natur er det grundlæggende i al meditation.

Regler og øvelser for renselse og koordinering findes i utallige bøger om Vestens og Østens traditioner, religioner og filosofiske systemer. Du skal selv vælge de metoder, der fungerer bedst for dig, men målet er det samme overalt. Man hører, at ”de rene af hjerte skal møde Gud”, som et udtryk for kravet om renselse af personligheden og integrering af sjælen som en forudsætning for at møde det guddommelige i dig selv.