Den egentlige meditation kræver forberedelse, hvis den skal lykkes. Fra yogafilosofien ved man, at regelmæssighed og disciplin er en ufravigelig forudsætning, men i den vestlige kultur undskylder man sig konstant med, at ”der ikke er tid”. Det vestlige liv er absolut forjaget, men en ærlig analyse af de daglige aktiviteter vil næsten altid afsløre, at alle mennesker bruger temmelig meget tid på formålsløse ting. Og med formålsløse menes der ting, der ikke udvikler. Hvis dit perspektiv er udvikling, vil du uden tvivl have rig mulighed for at afsætte en halv time til daglig meditation. Dette krav til din meditationspraksis bør aldrig opleves som en tung pligt, men som en selvfølgelig og naturlig nødvendighed. Hvis du ikke mediterer med glæde, bør du undersøge dine motiver og eventuelt overveje at stoppe.

Meditation kræver desuden koordinering – det vil sige koordinering af tanker, følelser og handlinger eller af mentallegeme, astrallegeme og det fysisk-æteriske legeme. Koordineringens betydning er nem at forstå, hvis du forestiller dig, at de tre legemer er tre rør, som sjælen skal bruge til indstrømning i personligheden. Hvis de tre rør sidder forskudt for hinanden, eller er forbundet ved hjælp af skarpe bøjninger og knæk, forhindrer eller umuliggør det gennemstrømningen. Du kan også sammenligne legemerne med tre musikeres strengeinstrumenter, som skal finstemmes, før dirigenten har mulighed for at skabe samklang og harmoni.

Selve meditationen begynder altid med en koordinering, og den første af de meditationsteknikker, der bør benyttes, er en koordineringsmeditation. I begyndelsen kan denne koordinering tage al tiden, men efterhånden vil den foregå hurtigt og koncentreret, og der vil gradvis blive mere plads til selve meditationsprocessen. Koordineringen er imidlertid fundamentet for den efterfølgende meditationsproces, og det er derfor vigtigt at udføre den grundigt og rigtigt. Dette grundlæggende arbejde, kan kort beskrives sådan:

1. Det fysiske legeme afspændes.
2. Åndedrættet falder til ro.
3. Lysbroen til sjælen visualiseres.
4. Forbindelsen stabiliseres ved intonering af ”OM”
5. Bevidstheden centreres.

Afspændingen af det fysiske legeme er nem at forstå. Du lader bevidstheden glide undersøgende gennem kroppen, fra benene til underlivet, videre til armene, brystet, ryggen og skuldrene. Herfra til nakken og halsen … til kæben, øjnene og hele hovedet. Undervejs mærker du efter, at alt er afspændt. Senere kan denne afspænding foretages på få sekunder. I meditationsprocessen skal du lade dit åndedræt arbejde uden nogen form for indgriben, men i den indledende koordineringsproces bliver du et øjeblik bevidst om din åndedrætsrytme, når du forsøger at gøre dit åndedræt dybt, roligt, regelmæssigt og lydløst. Du kan eventuelt begynde med et par dybe indåndinger, før du lader åndedrættet falde til ro. Kroppen er nu afspændt. Åndedrættet er faldet til ro. Du kan nu gå videre til selve koordineringsarbejdet.

Nogle mediterende visualiserer personlighedens legemer som tre ægformede auraer, der er anbragt oven på hinanden, og samtidig er forbundet med hinanden via en lysende tråd. Legemerne sidder som perler på en snor, og øverst stråler sjælen. Sjælen danner et lysende kraftcenter over personlighedens legemer. Andre forestiller sig, at legemernes auraer danner koncentriske cirkler, som gennemtrænger hinanden, og hvor sjælens aura danner den sidste og yderste cirkel. Sjælens aura både gennemstrømmer personlighedens auraer, og udgør deres centrum. Atter andre ser personligheden som en lysende triangel, der er forbundet med sjælens større og kraftigt lysende triangel via en livstråd af lys og kraft. Når koordineringen er foretaget, kan det anbefales at intonere det hellige ord ”OM” tre gange, mens du visualiserer, hvordan sjælens energi renser og forædler personlighedens tre legemer. På denne måde forstærker du koordineringen og forbindelsen til sjælen.

Sidste trin i din forberedelse til meditation er bevidsthedens centrering. At centrere bevidstheden betyder, at du nu skal forsøge at fokusere din bevidsthed i pandecentret. Fokusering på pandecentret er et forsøg på at opnå erkendelse, vision og klarhed, for denne centrering skaber forbindelsen til sjælsplanet. I dag arbejder verdens disciple primært med at udvikle og kontrollere det mentale redskab gennem sjælskontakt, og derfor anbefales der en primær fokusering i pandecentret.