Transmutationsprocessen
Åndsvidenskaben beskriver udviklingen af gruppens energi i et menneske som en transmutationsproces, der opstår pga. en kontinuerlig indre aktivitet i mange inkarnationer. I ”Discipleship in the New Age”[1] er transmutation defineret på sådan: ”Transmutation er ændring af én vibration og én vibratorisk aktivitet til en anden og højere”. Det er et udtryk for den samlende påvirkning af sjælsenergi på menneskets fysiske-æteriske legeme, astrallegeme og mentallegeme. Som respons på den rensende energi får det højere tankesind stigende indflydelse på det lavere tankesind, som til gengæld gradvist udvikler kraften til at udtrykke upersonlighed, begærløshed og skelneevne, og det indebærer potentialet til bevidst at højne de lavere følelser. Når man praktiserer naturlig og positiv mental energi, skaber det et ønske om at udtrykke harmløshed og aspiration efter sand opfattelse af den ene virkelighed eller det Ene Liv.
Den sande opfattelse skaber en befriende og rensende effekt på det lavere tankesind. Opfattelsen resulterer i en mere afbalanceret og klarere evne til at ræsonnere, skelne og handle rigtigt, og det gavner samarbejdet med sjælens kærlige hensigter. Fra et symbolsk perspektiv er der et nært samspil mellem den varmebærende vanddamp og varmebærende luft, der afspejler en udviklingsmæssig opadgående drift i de tre legemer. Den opadgående bevægelse i æterlegemet skaber en stadig højere resonans mellem mentallegemet og astrallegemet som reaktion på sjælens oplyste vilje. Transmutationen af den lavere astrale energi giver den et højere udtryk, og en lignende forvandling sker i mentallegemet. Det er i overensstemmelse med den esoteriske læresætning: ”Det mentale princip styrer astralplanet”.
________________________________
[1] Alice A. Bailey: Discipleship in the New Age, Vol. II, p. 462
________________________________
|