Som foroven således også forneden
Det er en esoterisk selvfølgelighed, at naturkræfter skaber nedbør, og at det desuden refererer til evolutionens cykliske karakter, for den afslører evolutionsprocessen, der gør det usynlige synligt. Den viser også transmutationsprocessen og det manifesteredes ekspansionsevne, for det er en evne, der findes immanent i alt liv. Evolution er derfor en naturlov – eller naturens lov, som er defineret som ”en sekvens af begivenheder i naturen eller i menneskets aktivitet, der opstår med uforanderlig ensartethed under de samme betingelser”. Når det hermetiske aksiom: ”Som foroven således også forneden” betragtes som evolutionens naturlov, forvandles idéen om, at naturkræfter skaber nedbør til en beskrivelse af makrokosmos og den latente manifestationsproces, der findes immanent i alle aspekter af det Ene Liv – herunder mennesket.
Den indre og den ydre udvikling af mennesket rummer en påfaldende symbolsk korrespondance til den måde, nedbør opstår på. Det er en nyttig påmindelse om, at alt liv består af energi, som er i konstant vækst, forandring og fornyelse. Regn opstår pga. et samarbejde med Solen (varme), luft og vand, og på samme måde indebærer udviklingen af et menneske et samarbejde med ånden, åndens mellemled sjælen, og de fysiske-æteriske, astrale og mentale legemer. Regncyklussen involverer vand, luft og ild (eller varme), som i mange gamle kulturer blev betragtet som klassiske elementer, for fortidens vismænd udviklede deres forståelse ved at studere stoffet.
De klassiske elementer blev skabt ved hjælp af iagttagelse af naturen og intuitiv forståelse af stoffets forskellige tilstandsformer. De gamle kulturer skabte en fælles definition af fire tilstandsformer – nogle gange fem – på grundlag af rene og uforanderlige stoffer, der blev betragtet som grundlæggende tilstande for alt liv på Jorden. De klassiske elementer sætter jord i forbindelse med faste legemer, vand med væsker, luft med gasarter og ild med varme, lys og plasma eller udstrålende stofarter. Hinduernes, japanernes og de græske systemer inkluderede et femte element – kvintessensen, som kaldes æter. Elementet æter er et forsøg på at beskrive rummet og det, der befinder sig hinsides den materielle verden. I flere tusinde år har forskellige verdensreligioner og filosofiske traditioner tilføjet en række symbolske associationer til de klassisk elementer, og den fælles symbolik kan bruges i relation til regncyklussen i et forsøg på at undersøge den bevidsthedsudvikling, der er udtrykt med sætningen ”naturkræfter skaber nedbør”.
|