Psykosyntese-processen er en selvbevidst stræben mod større helhed og selvrealisering, for at de højeste potentialer i mennesket kan udfolde sig − eksempelvis kærlighed, vilje, visdom, skønhed og tjenestearbejde.

Psykosyntesen er langt mere end et terapeutisk værktøj. Det er en udviklingsvej, hvor man gradvist via de mange kreative og meditative metoder lærer at udfolde de højeste kvaliteter i mennesket. Det er en psykologi, hvor man lærer at kontakte de højeste åndelige aspekter uden at fornægte eller fortrænge de personlige følelser og behov.

Der er mange mennesker i åndelige kredse, der kun vil opleve ekstasen og de åndelige højder. Roberto Assagioli fastholdt imidlertid altid, at før kontakten er mulig, skal man gennemgå en heroisk konfrontation med hele det ubevidste følelses- og driftsliv. Det er menneskets skjulte sårbarheder, aggressioner, ambitioner, frygt og lidenskaber, som først skal opleves bevidst og derefter integreres. I modsat fald vil de fra bunden af menneskets natur styre livet og fordreje de højere indtryk i en egoistisk retning.

At opleve de skjulte skyggesider er imidlertid ikke det samme som at udleve dem. De skal identificeres, accepteres, integreres og transformeres. På den måde giver ”Selvet” og viljen − der i praksis bør styre de psykologiske kræfter − tilladelse til, at de kommer til udtryk bevidst og på en hensigtsmæssig måde, og at kræfterne ledes mod meningsfulde mål, som ”Selvet” forsøger at realisere.