Ovaldiagram
fortsat
7. Det kollektive ubevidste
Den omsluttende skal på ægget skal betragtes som afgrænsende men ikke adskillende. Den fungerer som en membran, der afgrænser en celle, og den tillader en konstant og aktiv udveksling med hele kroppen. Ethvert menneske står i et tæt psykologisk forhold til sine omgivelser, som griber ind i det individuelle psykiske miljø.
Intet menneske er en øde ø. Alle er tæt forbundet til sine medmennesker, fordi alle deler det samme liv. Det kollektive ubevidste er det transrelationelle lag, som forbinder alle med alle. Det er summen af menneskehedens erfaringer, som alle fødes ind i, og som alle bærer med sig som led i kulturens og civilisationens indflydelse, og som alle er underlagt. Det kollektive ubevidste er både alle de lavere og alle de højere erfaringer, som er deponeret i menneskets følelses- og tankeliv − især af mytisk karakter. Det er forestillingen om faderen, moderen, nationen, Gud, mennesket, naturen osv.
De ”to” Selv
Der er ikke to ”Selv”, selv om det personlige ”selv” ikke er bevidst om dets højere modpol, og derfor kan det opleves som todelt. ”Selvet” er ét, og det manifesterer sig i forskellige grader af opmærksomhed eller bevidsthed. Den bevidsthed, som det personlige ”Jeg” og ”selv” oplever, er en forvrænget projektion af det højere ”Selvs” lys.
”Jeg’et” er med andre ord et lavere bevidsthedsmæssigt udtryk for en højere åndelig realitet – ”Selvet”. Forskellen på de to kan forklares sådan: ”Jeg’et” er den personlige selvbevidsthed, der oplever, at den er adskilt fra andre personligheder, mens ”Selvet” er en højere og mere helhedsorienteret og transcendent bevidsthed, hvor oplevelsen af enhed med alle andre er dominerende.
|